Familie på godt og ondt

Uffe er lige taget ud for at købe noget rigtig kaffe. Vi bor hos min storesøster i Hvidovre, som er fan af instant nescafé, sådan virkelig. Glem alt om Nespresso-kapsler eller friske italienske kaffebønner. Instant nescafé er sagen :-D. Uffe har tjekket vejret i morgen, hvor vi efter brylluppet havde tænkt os at køre hjemad, og vejrudsigten har skræmt hans lyst til at køre mod Aarhus, når det åbenbart skal regne vildt i morgen. Det kan betyde en ekstra nat i København, og med den tanke udbrød han kl. 21.46, at han simpelthen var nødt til at tage ud efter rigtig kaffe :-D. Og det er ikke fordi, han ikke har undt sig selv kaffe i de københavnske gader, men natkaffen har bare en helt anden plads i vores hjerner, haha. Mildt sagt, så er det for at overleve en ekstra dag med alle børnene, at den rigtige kaffe er en nødvendighed :-P.

Mmm kaffe. Seriøst, vi trænger til det. Selvom vi nyder at være på ferie, så har vi undervejs flere gange snakket, om vi havde behøvet at forlænge vores bryllups-København-tur med en Sverige-tur. Allerede på vej til Sverige plaprede Isak om, at han ville hjem til sit hus, til haven og til farmor, og vi kunne allerede på turen væk fra Aarhus mærke, at han ville give os udfordringer. Det er jo ikke, at det er ham, men snarere, at vi også har Nora, som også bare fiser rundt og har mange useriøse behov i modsætning til Munira, som egentlig bare går og hygger sig og har en masse kloge spørgsmål, hun vil have svar på, når vi går og prøver at være opmærksomme på at svare, mens Isak er ved at skubbe til Nora, der prøver pille ved ting, hun ikke bør. Problemet er, at vi bruger hele tiden (cirka) på at holde øje med de to små og allermest Isak, som fuldstændig kører sit eget show, immun over for vores høflige anvisninger, hvilket går ud over, hvad Munira får oplevet.

Men skal vi bare fortælle Munira, at hun må finde sig i, at det er på den måde en ferie foregår, når man er afsted hele familien samlet? Vi havde jo lidt dårlig samvittighed over, at vi ikke tog Isak med til Marrakech i foråret, men efter denne tur er der ikke en eneste dråbe af dårlig følelse tilbage. Det VAR den rigtige beslutning ikke at tage en 3-årig knægt med til Marrakechs hektiske smalle gader. Men man kan jo ikke vide det, før man har prøvet det. Denne gang var vi lige så overbeviste om, at vi måtte gøre noget som familie med alle tre børn, for vi har selv valgt at være denne type familie og må tage oplevelserne, som de kommer – de gode med de mindre gode. Og så var vi jo indstillede på, at Sverige-turen ville tage nogle kræfter og være lidt krævende, når vi havde to børn under 3 år med, men det skulle jo nok gå. Tanken om at det ikke var en længere rejse med kuffert til flere uger hjalp på modet, selvom den kuffert, jeg har pakket, sikkert også ville række til to uger i Antalya, haha. Og det er jo lige præcis det arbejde, jeg helst ville have undgået ved at tage et sted hen, der ikke var for langt væk. Og det endte det så alligevel med at blive. Turen op mod Astrid Lindgrens Verden gik faktisk overraskende godt, fordi børnene sov det meste af tiden, men da vi landede på det fine Hotel Ullinge i Eksjö (50 km før Vimmerby) med den flotteste udsigt, som vi kunne bruge flere timer på at nyde, men som vi absolut ikke havde freden til, gik det op for os, at vi ikke skulle have de store forventninger til opholdet – i hvert fald ikke hvad angik ro og fordybelse :-D. Der var direkte adgang til vandet, og lige præcist det faktum gjorde, at vi hele tiden skulle holde øje med Isak, som ved den mindste insektkontakt blev fristet i retningen mod vandet. Hverken aftensmaden eller morgenmaden kunne vi sidde og spise i ro eller sammen, og Uffe og jeg kiggede flere gange på hinanden og valgte at grine over vores situation. Vi var der heldigvis med et vennepar, som hjalp med at holde øje med de friske gutter, men overordnet set så var det absolut ikke for vores egen skyld, at vi tog på denne type af ferie.

Det var det samme vi oplevede i Astrid Lindgrens Verden, som var en vældig sjov oplevelse for os alle, men mens Munira mest var interesseret i at se de forskellige forestillinger med Pippi, Karlsson eller Madicken, var Isak bare mest interesseret i at rutche fra rutchebanen, gynge eller gå ind i hulerne. Vi splittede os op for at få freden til hver aktivitet, men brugte meget tid på at holde øje med Isak og Nora. Puuha, hehe. Astrid Lindgrens Verden er et fantastisk sted, og vi vil helt klar tage derop igen, når børnene er blevet en del år ældre, og jeg har øvet mig lidt mere på svensk :-D. Det koster jo også en del at komme ind, så jeg kan godt forstå dem, der køber to-dages billet og tager alle forestillingerne lidt mere roligt.

Jeg vil egentlig bare sige med indlægget, at ferie ikke nødvendigvis er at rejse flere hundrede kilometer væk og opleve andre kulturer eller spise andet slags mad. Vi nød virkelig de første tre uger af Uffes ferie i Aarhus, hvor vi virkelig hyggede os hjemme med kalaha, vand i haven, en tur til Aalborg, hyppige farmor-besøg, pandekager flere dage i træk. Og det vidste vi jo godt, men blev alligevel fristet til en mere “rigtig” ferie, som egentlig i virkeligheden var en tilfredsstillelse af, hvad vi eller andre tror, ferie er, og ikke hvad vi bare selv synes fungerer for os. Vi har ikke fortrudt Sverige, men vi har heller ikke behovet for at gøre noget lignende i den nærmeste fremtid. Det er skønt at komme på afstand for at få bekræftet, at alt også er godt i hverdagen derhjemme. At vi ikke behøver at få det skidt over, at Isak ikke deltager i alle former for oplevelser, fordi han i virkeligheden ikke går glip af noget, men får mere plads til sig selv. At vi også er nødt til at gøre ting sammen for at mærke hinandens grænser og finde ud af, hvordan vi fungerer og ikke fungerer.

Det utrolige er, at uanset hvor hektisk vi synes den ene dag kan være med alle børnene, så får vi en ny slags energi dagen efter. Den er svær at mærke kl. 6.30, når Nora galer, men den kommer alligevel hurtigt, når man først har kastet sig ud af sengen for at undgå, at hun smadrer noget eller kommer til skade. Selvom det er hårdt at tage ud med alle børnene, så er det bare en del af os. Lige nu i vores liv hører det bare med, at vi skal løbe efter dem, blive frustrerede og trætte. Sådan virkelig trætte, men alligevel glæde os til at stå op til endnu en dag med dem.

Den fineste udsigt fra Hotel Ulling i Eksjö. Børnevenligt hvis man ikke har noget imod at løbe efter ungerne hele tiden :-D.

Husk skiftetøj hvis du tager til Småland! 🙂 Det er selvfølgelig miniature 🙂

Det var så sødt, når børnene meget hurtigt lærte at sige glass, når de ville have is :-). Glass er jo is på svensk 😛

Springer lige videre til vores København-tur efter Sverige. Vi nåede at gå lidt rundt i Torvehallerne ved Nørreport st. og skyndte os ind på den tætteste café på vej tilbage til bilen, da det begyndte at regne meget – meget heldigt, når børnene fik fornøjelsen af at lege i det kreative rum på cafe Fred50, mens vi fik lidt kaffe :-D.  
Jeg troede aldrig, at jeg skulle gå så længe med en blepose i hånden i København! Der var seriøst ikke en skraldespand i nærheden, og jeg syntes, at det var lidt synd at smide den stinkende bombe i skralderen på café Fred50. Uffe i aktion med kaffen 😀