Aarhus min by, jeg elsker dig

Jeg skal sove længe

esra pedersen

Så er dagen kommet, hvor det endelig er lykkedes mig og min veninde at tage lidt væk fra det hele. Vi skal afsted lidt senere på dagen, ikke sådan heelt væk – bare nogle kilometer plus et lille nul, men væk nok til at komme ud af vores hverdagsrammer og slippe tankerne løs, koble helt fra, tage en bog, løbetøj og fint tøj til aftensmåltidet.. hehe okay, føler mig allerede stresset over alt det, jeg skal nå på én dag :-). Jeg har nemlig kun én dag, dog lidt over 24 timer fra vi ankommer på den kro, vi har bestilt en overnatning på. Bogen må vist ligge hjemme, hehe, løbetøj ved jeg da ikke om jeg kommer i i morgen tidlig, når jeg har lovet mig selv at sove så længe, jeg nu kan, men skal også lige have fundet ud af hvor længe, jeg kan sove, uden at gå glip af morgenbuffeten :-). Ej, I kan tro, at jeg bare skal slappe af og ikke lave noget som helst. Vejret ser ikke helt ud til at blive sol og sommer, men det er ligemeget, for om jeg skal gå i skoven, eller hvad der ellers er i området omkring Ry og blive våd, så er det dét, jeg vil nyde. At jeg har tiden til at GÅ under regnen og blive våd, komme på hotelværelset og blive tør, uden at jeg skal sørge for resten af flokken :-). Det fede ved det hele er, at jeg er næsten sikker på, at jeg ikke når at savne Uffe og ungerne. Hallo, vi snakker om én dag, og der er ingen, der når at opdage, at jeg er væk – næsten ikke :-P.  I ved, jeg er normalt skeptisk overfor at tage på længere rejser uden børnene, Nora er trods alt kun 1½ år, og vi ved bare, at vi aldrig helt nyder det, når vores tanker er hos dem. Vi var også ret overbeviste om, efter vores tur i sommerferien, at ferier uden børnene er ret ligemeget for os lige nu.

Jeg må bare indrømme, at jeg alligevel har gået og tænkt på, om man ikke kunne gøre det på en måde, hvor man lige kunne komme lidt væk, være for sig selv, samle tankerne og lades op uden at komme helt væk. Jeg får tit mail fra Small Danish Hotels om tilbud på kroophold i Jylland, og jeg har mest set det som places-to-go en dag sammen med Uffe, når/hvis alt muligt hehe, men da jeg en dag nævnte det over for min veninde, efter der kom et ret godt tilbud ind i mailboksen, opstod ideen om, at vi jo bare kunne smutte afsted sammen – undskyld Uffe! :-D. Det er jo genialt, for samtidig med at det er kort tid, så ved jeg, at børnene er i de bedste hænder og skal fortsætte deres hverdagsrytme med skole og institution, og det er totalt luksus, at svigermor kommer og overnatter her i dag og cykler Munira i skole i morgen. Det er nærmest endt med også at blive en oplevelse for børnene, hehe.

De der tilbud med overnatning, morgenmad og tre-retters menu til 500 kr. er selvfølgelig tit betinget af, at man skal tjekke ind en hverdag, men det er jo ingen sag for mig, når jeg nu er min egen chef og lige kan afspadsere lidt og ramme min venindes ugentlige fridag :-). Jeg synes altså, at det er genialt det her, hehe.

Nå ja, venner, jeg har endelig fået svar fra min røntgen på hånden, og det har sørme vist sig, at jeg har lidt slidgigt i roden af min tommelfinger, og jeg ved ikke helt, hvad jeg skal tænke om det. Egentlig synes jeg mest, at forløbet har været tarveligt, for det er efter pres fra min side, at jeg fik en henvisning til ortopædkirurg, og derfra til en røntgenundersøgelse, hvor jeg fik konstateret, at mine smerter omkring tommelfingerroden og håndleddet ikke bare var seneskedehindebetændelse, som jeg fik at vide fra start af, og som jeg  “bare” skulle lave nogle øvelser for. Hmm men slidgigt? Det lyder sgu heller ikke så godt, men kender I det, at jeg egentlig er glad for, at der var noget at se på røntgenbiledet, for jeg var lidt træt af, at jeg ikke kunne konkretisere problemet. Jeg er ret optimistisk over den blokade med indsprøjtning af binyrebarkhormon, jeg skal få d. 13. september, så mon ikke jeg bliver “normal” igen der? Har I prøvet det? Nogle snakker også om en springfinger, men det er åbenbart ikke dét, jeg har. Jeg har allerede fået forklaringen fra én om, at min slidgigt skyldes, at jeg har overbelastet min hånd på grund af mit overforbrug af telefonen, og det er jo også fedt at høre, ik? Gad vide om jeg næste gang, jeg hører, at én har fået konstateret kræft, skal være så sød og forklare det med al den parfume vedkommende går og bruger, eller at det er fordi vedkommende spiser alle mulige pesticidfyldte grøntsager eller aldrig smører sig i solcreme om sommeren. Jo, jeg blev vist lidt irriteret over kommentaren omkring telefonforbruget, for hvem ved, hvor meget jeg bruger min telefon? Jeg hader at skrive SMS og gør det faktisk ret sjældent, jeg har bevidst fravalgt Facebook-app’en, fordi jeg netop ikke gider blive forstyrret af alle notifikationer, og jeg går meget op i ikke at bruge min telefon, når jeg er sammen med andre, så hvis min slidgigt skulle skyldes mit telefonforbrug, så vil jeg tro, at alle i Danmark burde have fået diagnosen for længst. Ej, jeg prøver ikke at bortforklare noget, men jeg synes måske, at man skal passe på med at spille smart med sine forklaringer.

Da jeg i går fik “nyheden” om min slidgigt, kunne jeg ikke lade være med at tænke over, hvor meget jeg – når jeg tænker over det – egentlig fejler, hehe. Har jeg fortalt jer, at jeg faktisk er halvdøv? 😀 Det er kun mit venstre øre, som jeg fra barnsben har haft problemer med og er blevet opereret for to gange, fordi der var hul i trommehinden. Det viser sig så, at selvom min trommehinde har det fint, så bliver der ved med at dannes arvæv foran øregangen, som så sænker min hørelse, og tag tørklædet med i hele regnestykket, så påvirker det faktisk mit venstre øre, hvis jeg kun havde det at høre med. Heldigvis, så hører jeg som superman med mit højre øre, og jeg synes ikke, at jeg oplever de store gener i hverdagen. Jeg synes endda, at det er fedt, at jeg kan vælge at lægge mig på mit højre øre om aftenen, så jeg ikke bliver forstyrret af alle smålydene, og det er måske også derfor, jeg sover som en sten, haha. Det er jo småting, venner. Jeg værdsætter virkelig, at det ikke er mere end dét, jeg fejler, og synes, at det er vigtigt at huske på dét. Hvad ville jeg få ud af at være nede over min hørelse og nu min tommelfinger? Det første jeg tænkte i går, var om jeg kunne lære at gøre tingene på en anden måde for at belaste min finger mindre, hvis det er dét, der er vigtigt lige nu, og jeg synes faktisk, at det var mange spændende tanker, jeg pludselig fik sådan en almindelig tirsdag formiddag :-D. Tænk aldrig i begrænsninger, tænk aldrig på et resultat som en hæmning på dit liv, og skam dig ikke over, at din krop åbenbart ikke er perfekt. Det er da endnu mere unikt, at der nu kun findes én Esra med dårlig hørelse og slidgigt i tommelfingerroden 🙂 Ikke at I ikke må være ligesom mig, men jeg vil nu gerne have lov at være lidt speciel på min egen måde, ik? 😛

Rigtig god dag venner, og nyd regnen, duften af jord, fordi regnen har skubbet til de forskellige stoffer i den, nyd den mørke jord, der er fugtet med regnen, og vær glad på blomster og træernes vegne 🙂

Sol eller regn, jeg vil nyde mit kroophold makss 🙂

2 kommentarer

  • O.M.

    Hej Esra <3
    Held og lykke med alt i livet. Du skal slet ikke lade dig "slå ud" af, at du har slidgigt et enkelt lille sted. Tænk altid på at mange andre har det værre. Og tænk på, at nogle mennesker, som faktisk lider af større ting, kan leve deres liv på en ganske normal måde – samtidig med, at andre, som fejler mindre, tror at deres "lidelse" betyder alverdens, hvorfor de begynder at leve meget forsigtigt, og generelt bare føle sig "syge". Desværre tenderer jeg selv til at gøre som de sidst beskrevne, selvom jeg i virkeligheden er dybt fascineret, og prøver at lade mig inspirere af folk med førstnævnte tilgang. Selvfølgelig er det rarest at være helt rask, men det ender med at blive for "idyllisk". Livet skal være hårdt på flere punkter – men ved du hvad, du kan godt klare det – og jeg tror på dig. Du er en inspiration i dig selv – keep the hard work sødeste du <3
    Pas godt på dig selv.
    Dejlig dag

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Søde O.M
      Åh, du har så meget ret. Du kan tro, at jeg også prøver at tænke på, hvor godt jeg egentlig har det, og hvor lille en ting “slidgigt” er i forhold til, hvad mange andre kæmper med i hverdagen. Det er med at se muligheder lige meget hvor mørkt det er eller føles. Dejlig og optimistisk kommentar – tak for det og dine søde ord <3

      Rigtig god dag til dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aarhus min by, jeg elsker dig