Ugeglimt og ting vi kan grine af

Ugeglimt og om at føle sig inkompetent fra det ene øjeblik til det andet

Jeg synes, det var så hyggeligt sidst, jeg lavede ugeglimt-indlægget, fordi det husker én på, hvordan de små oplevelser alligevel gør indtryk på én og betyder noget. Det er virkelig med at værdsætte dem og lade dem sætte tankerne i gang. Det har været noget af en uge, og jeg har virkelig VIRKELIG haft svært ved at udvælge de 10 ud af 19 plejehjem, som skal være med i mit legestueprojekt. Ja, 19, for jeg endte også med at besøge et privat plejehjem, som selv havde opsøgt mig, efter at de havde læst om mit initiativ i Jyllandsposten. Jeg har nærmest tudet, tro mig, og været helt nede over at skulle træffe det svære valg at fravælge hele 9 plejehjem, som jeg egentlig også synes var oplagte. Pludselig stod jeg dér og syntes slet ikke, at det var sjovt at være selvstændig og stå helt alene om at træffe en beslutning. Det blev bare for meget for mig, for dagene i ugen gik, og jeg stod samme sted i flere dage og følte mig helt inkompetent til at træffe en beslutning. Jeg følte mig lidt dum, da jeg bad om Uffes hjælp, som ikke engang er inde i plejehjemsforholdene, og blev nærmest sur og irriteret på ham, fordi han ikke kunne hjælpe mig videre. Pludselig kunne jeg slet ikke magte opgaven og blev endnu mere presset over, at forstanderene fra plejehjemmene ventede svar fra mig. Jeg endte med at holde møder med vidt forskellige mennesker, som jeg måske burde have snakket med fra starten af, men det er bare en mærkelig rejse, jeg er på, når jeg tænker over, hvordan jeg pludselig møder de helt rigtige mennesker lidt tilfældigt på min vej. Hvordan jeg pludselig sidder med chefen for det ene og direktøren for det andet helt uden at vide det :-D. Det lærer mig rigtig meget at møde folk uden at tænke over, hvilken titel de har, for jeg kan være så afslappet omkring det, og der er da ingen grund til at blive mere nervøs, “bare” fordi man skal snakke med en direktør, vel? :-P.

Nå, men jeg er lettet, men tankerne fiser rundt i midt hoved. Der er så meget, der fylder, og der er så meget, jeg vil, men jeg kan absolut ikke mestre eller få tid til det alene. Jeg har jo også været inde og snakke med min ortopædkirurg om min hånd, og han anbefalede en mindre operation som alternativ til det mere simple indgreb, blokade. Jeg gik med til det, og da jeg kom hjem og læste pjecen og kunne forstå, at jeg nærmest ikke ville kunne bruge min hånd i to uger, skulle sygemeldes, og at det alligevel krævede en del, ringede jeg og ombestemte mig. Jeg spurgte mig omkring og kunne forstå, at det var meget normalt at starte med en blokade, som bare er en indsprøjtning af binyrebarkhormon, og i mange tilfælde er det tilstrækkeligt. Jeg ændrede tiden hos lægen og skal derfor ind på Skejby og få lagt den blokade på mandag. Nej, jeg har da ikke tid til at sygemelde mig i to uger. Hvor tænker man anderledes, når man sidder med sit eget projekt i en begrænset tid og ikke har tid til at afbryde det, når éns arbejde løber over kortere periode. Jeg kunne ikke lade være med at tænke over, om jeg havde truffet et andet valg, hvis jeg var i en “almindelig” fast stilling. Hmm. Havde jeg nemmere ved den dér sygemelding, når det var statskassen, der skulle betale den, og når opgaverne bare kunne vente, fordi jeg bare kunne komme tilbage til det? Jeg er nu ret sikker på, at jeg under alle omstændigheder havde valgt at starte med blokaden, da der ingen grund er til at lukke op for huden og skære, hvis en indsprøjtning kan gøre det.

Som altid, venner. Der er billeder fra ugen nedenfor, hvor jeg skriver lidt om hvert :-). Rigtig god weekend – nyd den med jeres kære, og husk at tænde lidt stearinlys her i aftenmørket og udnyt alle mulighederne for lidt hygge <3.

 

img_1828Jeg var inviteret til et netværksevent af Tysk Turist Information i tirsdags i byen på Castenskiold. Kæft jeg følte mig dum, da jeg bare satte GPS’en til at guide mig til stedet uden at tænke over, at det var ved åen. Jeg kunne jo bare have parkeret ved Telefontorvet, som jeg altid plejer, men jeg kom lidt sent til det, fordi Google Maps syntes, at jeg skulle køre ned omkring havnen, hvor der var vildt meget trafik og i øvrigt ingen parkering i den ende. Jeg endte med en enkelt parkeringsplads liige til mig ved Domkirken. Det var en vild menu, de havde forberedt for os, og en masse snak om Berlin. De er jo friske på at sende bloggere på blogrejser derned, og selvom det lyder ret fedt, tænker jeg meget over, at jeg ikke synes, at det er oplagt for os med børnene. Det fylder jo meget det med at tage billeder af maden og hotellet og seværdigheder, når man har børn med, og jeg kan forestille mig, hvor lidt man egentlig kommer til at være tilstede børn familien på sådan en tur. Men venindetur eller kærestetur? 😛

fullsizerender-17
Hvor er der sket meget med vores hus siden vi købte det for 1 ½ år siden. Jeg kunne ikke lade være med at stoppe op og kigge på det i aftenmørket, da jeg i onsdags igen forlod Uffe for at give sushi en chance med nogle venner i byen. Ja, jeg er jo ikke så vild med tanken om rå fisk og havde selvfølgelig sat mig for at spise en masse avocado og ris-sushi :-D. Se tallerkenen på næste billede :-P. Åh hvor vi håber, at vi kan få bygget et skur nede foran til alle cyklerne, så bilen kan få lov at holde som den gør på billedet, når vinteren og kulden kommer snigende. Vi har fået dispensation fra kommunen til at bygge, og venter på at få svar fra nabohøringen :-).

img_1869Midtertallerkenen er min! Vi var på Sota på Vestergade, som er et meget fint og hyggeligt sted. Og ja, jeg valgte en vegetarmenu, som jeg var ret tilfreds med. Jeg gik så langt, at jeg smagte på en tunsushi, og det gik :-D. Jeg har fået at vide, at man kommer til at savne sushi – lad os se, den tilstand har ikke fundet sted endnu, haha.

img_1831
Det er selvfølgelig situationen med cyklen i ladcyklen, der er det sjove her, men jeg kom til at tænke på, om I mon også er sådan nogle, der SMS’er med jeres ægtefælle i arbejdstiden, eller når man lige har fået fri, og oplever noget, som bare skal deles med det samme? Jeg bliver altid vildt glad, når jeg ser at jeg har fået en SMS fra Uffe, for jeg ved, at der er et eller andet, han vil dele med mig. Og jo, han kan også vælge at vente, til han kommer hjem, men det er bare så hyggeligt med uventede beskeder, og tit så er hele dagen glemt, når vi møder hinanden i børneflokken, haha.  img_1888
Nora er baaare <3. Hun elsker at gå i alle andres sko. Hun ELSKER at tage flere lag tøj på, hårbånd og det hele ovenpå hinanden. Min fredage med ungerne er så hyggelige, især fordi jeg bare cykler afsted til svigermor med Isak og Nora – de er hjemme om fredagen, og vores weekend starter derfor lidt tidligere end alle andres :-D.  img_1905
Jeg elsker spontane aftaler. Et forældrepar fra Muniras klasse spurgte i torsdags, om vi ville komme til kaffe fredag eftermiddag. Man laver alligevel ikke så meget om fredagen, og hvorfor ikke hygge sammen? Vi plejer godt nok at være hos svigermor, men når det nu sker hver fredag, kan hun nok undvære os den ene gang :-). Det var så hyggeligt, og jeg tænkte over, at man burde være mere spontan mange gange 😀img_1919
Vores fredag var ret luksus, må man sige. Efter at vi puttede nogen af ungerne (de store sover ikke så tidligt :-)) hos svigermor, tog vi selv videre i byen, fordi vi var inviteret af den nyåbnede restaurant Classic Pizza på Vestergade. Haha, det hele ligger jo på Vestergade. Det er en finsk kæde, der har 14 restauranter i Finland, og som første gang åbner et andet sted i Europa. Og tænk engang, at de har valgt Aarhus! Jeg siger jo, at Aarhus er en fed by. De var lidt skuffede over, at de ikke kunne forkæle os med deres efter sigende lækre vin, men vi nød alle de sprøde pizzaer og vores “soft drinks” :-D. Det er en vild tynd bund, der er på deres pizzaer, så vil ikke anbefale det som take away. Vi skulle selvfølgelig også prøve deres nutella-pizza, åh nutella 😀classic restaurant Aarhus

2 kommentarer

  • Sikke er hyggeligt indblik i din/jeres hverdag ✨og altså, hvis det skulle være, så tager jeg mere end gerne med til Berlin! 🙋😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Tak søde Therese. Åh, hvor jeg har travlt med legestueprojektet. Kan du huske, vi snakkede om de 20 timer? Det her tager meget mere end det, så jeg har jo ingen tid til bloggen nærmest. Det ender med at blive et “Ugeglimtsindlæg” hver uge haha. Kunne da være megahyggeligt med en tøsetur :-). Jeg har ikke engang fået skrevet til dem endnu – ups 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugeglimt og ting vi kan grine af