Karnıyarık - auberginebåde med kødfyld

Måske du også vil købe økologisk gær fremover

Har du nogensinde tænkt over, hvad forskellen på konventionel gær og økologisk gær er – udover prisen? Måske har du ligesom mig ikke helt kunnet forholde dig til det, da det er de færreste af os, der er inde i, hvordan gærproduktionen foregår, og det er lidt svært at gennemskue, hvad økologien går ud på. Sådan bliver den konventionelle gær lavet:

Konventionel gær
En gærkultur fodres med roemelasse, som er et restprodukt fra sukkerindustrien. Roerne er dyrket ved brug af sprøjtemidler. Gærkulturen tilsættes ammoniak, ammoniumsalte, svovlsyre, fosfor, flydende kvælstof, syntetiske vitaminer og tilsættes et syntetisk anti-skummemiddel. Vandet fra gærproduktionen udskiftes to gange i processen og er så forurenet, at det betegnes som svært nedbrydeligt.

Økologisk gær
Gærkulturen fodres med økologisk roemelasse. Det er forbudt at rense det kemisk og som anti-skummemiddel bruges solsikkeolie. Vandet fra gærproduktionen kan genanvendes.

Oplysningerne har jeg fra denne blog, denne blog (bogen, der bliver henvist til, kan du læse om her).

Mht. spildevand er jeg igang med at få nærmere oplysninger herom og vil derfor opdatere indlægget løbende. Jeg vil pointere, at jeg med indlægget ikke siger noget om at slutproduktet, altså gæren er farlig ift. de kemikalier, der bliver brugt. Selvfølgelig er den konventionelle gær ikke farlig på den måde, men jeg vil bare gøre folk opmærksom på selve produktionen af den konventionelle gær, og her bruger man altså kemi. De ovennævnte kemikalier er, som det også bliver nævnt som kommentar på bloggen her, kemi, som også bruges i andre madvarer og er nødvendigvis ikke farlige. Det er slet ikke det, jeg tager stilling til i mit indlæg. Jeg vil blot oplyse, at man bruger kemi i produktionen, modsat den økologiske version.

Gør dig selv en tjeneste og køb økologisk gær. Prisen på det økologiske gær er kun dyrt sammenlignet med den konventionelle – ikke hvis du sammenligner med hvor lidt gær du bruger i din dagligdag, og hvor meget du skåner dig selv og naturen 😉

Økologisk gær er lidt længere tid om at hæve, men sundere.

For at tage billedet, var jeg nødt til at købe den “forurenede” gær? Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre af den. Vil du have den?

Jeg er nomineret til Børn i Byens pris som “Bedste blog”. Klik herunder og stem på 2verdener inden 10. oktober 2015, hvis du synes, jeg skal vinde 🙂

2.6

Du kan følge mig på Instagram på @2verdener og min nye private profil @esra.ap
Like min Facebook-side her.
Følg mig på Bloglovin? her, så du kan få en mail, når der er nyt på bloggen ?

 

17 kommentarer

  • Chadia

    You’re welcome. :-). Hvorfor kan man egentlig ikke se mine smileys? Mystisk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Hmm, godt du siger det! Det må jeg lige finde ud af 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chadia

    Kære Esra

    Såvidt jeg kan forstå er bloggeverdenen et sted , hvor man frit udtrykker sig med de holdninger man har. Man udtrykker sig på den facon man har lyst til. Det er ikke en avis, hvor der kræves faktuelle data!!
    Derfor står jeg meget uforstående overfor typer som majbritt.
    Hvad bilder hun sig ind!! Du skal da ikke lave noget om på dit blog indlæg eller undskylde. Hun kan da vælge at lade være med at læse med.
    Vi er andre som glædeligt følger med

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Kære Chadia
      Mange tak for din kommentar. Blogverdenen er ret ny for mig, og jeg var nok lidt i chok over at møde folk, som meget hurtigt kan skabe en negativ stemning. Du har helt ret i, at når man blogger, så er det netop et sted, hvor man kan være fri og have sine egne holdninger til tingene. Jeg vil selvfølgelig helst have, at det jeg skriver er så rigtigt som muligt, når det handler om noget faktuelt. Du har ret i, at man ikke bør ændre i noget, bare fordi nogen siger noget, men jeg havde simpelthen ikke lyst til at bruge kræfter på noget af den slags, når det er meningen, at jeg skal nyde min barsel, og jeg kunne forstå på folk, at de troede, at det “sorte” var noget, der blev dannet, når man blander konventionel gær – og det var det jo ikke :-). Man lærer meget med tiden, men jeg vil aldrig kunne forstå, at man kan vælge at være så hård mod en person, man ikke kender. Tak for din støtte – det betyder meget 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majbritt

    Du gad ikke vente på hvad? Jeg synes helt ærlig du er ude på dybt vand. Havde det her været en artikel i en avis havde du ikke måtte ‘sælge’ artiklen med et falsk billede, som det du har opfundet – medmindre du havde saglig dokumentation.

    Du skriver selv i dit blogindlæg at din hensigt ikke er at sige at konventionel gær er farlig, men at gøre folk opmærksomme på selve produktionen af gæren – som du så bare ikke har fået undersøgt til bunds. Hmm. Undersøg dog sagen før du giver dig i kast med at blogge – så ville jeg meget hellere læse med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Kære Majbritt
      Det har ikke været min hensigt at vildlede nogen, og jeg kan godt se på folks reaktion, at billedet måske er for “voldsomt” og jeg har derfor valgt at skifte det (gør det i morgen).
      Som sagt vender jeg tilbage ift. dokumentationen i et nyt indlæg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majbritt

    Hej

    Jeg synes det er fint du tager diskussionen om produktionen af konventionel gær vs økogær op, men jeg synes du kommer til at fremstå dybt uprofessionel. Jeg har før stødt på denne diskussion og for mig lader det til at du har lånt en del tekst fra andre blogs som – ligesom dig – har en meget ensidig dokumentation.

    Du skriver jo selv at du er ved at undersøge sagen så hvorfor ikke vente til du har noget mere faktuelt?

    Og hvorfor bruger du et billede hvor du har tilsat Johannesbrødkernesirup? Hvad har det med gær at gøre? Der er noget der hedder vildledende markedsføring…

    Når du har fundet ud af det, du siger du er ved at undersøge – så vil jeg meget gerne læse mere

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Kære Majbritt
      Tak for dine spørgsmål. Som du siger, vil jeg gerne tage denne diskussion op igen, fordi jeg selv synes, at det er meget svært at finde reelle faktuelle beviser på, at det modsatte gælder. Jeg gad simpelthen ikke vente mere med indlægget og tænkte, at jeg bare måtte sætte et eller andet i gang og håbe på, at det lægger et pres på nogen. Når jeg siger nogen, mener jeg gærproducenterne selv. Jeg har spurgt gærproducenten (der kommer et indlæg med detaljerne) og har f.eks. ikke kunnet få klart svar på, hvilken klassificering vandet fra produktionen har.
      Ift. billedet med johannesbrødkernesirup er det som sagt symbolsk ment, og jeg har valgt at illustrere “kemi” med en sort farve. Det er således ikke ment som nogen form for dokumentation for fremstillingsprocessen eller lignende, men skal forstås metaforisk. Jeg beklager selvfølgelig, hvis det kunne misforstås.
      Som sagt vender jeg tilbage til sagen i et nyt indlæg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Jeg fik heller ikke svar på kilden?
    Hvor har du oplysningerne fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Kære Gitte

      Jeg tror, at vi har skrevet på samme tid :-). Jeg er igang med at indsætte links nu.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cille holm

    Hej 🙂
    Hvad er der i glasset? -jeg forstår det ikke helt 🙂 ved du hvor jeg kan læse mere om det? Mvh cille

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jane

    Hvad er i glasset?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Kære Jane

      Det er bare noget johannesbrødkerne-sirup, som jo ellers er meget sundt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille holm

      Nårh der var svaret 😉 hvad har det ned gæren at gøre?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Kære Cille
      Har lige svaret Gitte mht. det “sorte”. Jeg er ved at indsætte links til kilder nu ;-). Jeg svarer først om aftenen på kommentarer, da det er nu, der er ro i hjemmet 😀 Skynder mig 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Jeg mangler en kilde på dine oplysninger og så mener jeg dit billede er vildledende. Hvad er det du vil vise med billedet?
    Send du bare den konventionelle gær til mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Kære Gitte

      Du har ret – jeg indsætter kilderne. Hele diskussionen om “almindeligt” gær vs. økologisk gær er ret indviklet, og det er ikke mange steder, man kan læse om det. Jeg er faktisk stadig ved at undersøge det nærmere og håber, at dette blogindlæg kan sætte lidt pres på det.
      For at undgå skumdannelse tilsættes i den konventionelle gærfremstilling kemikalier. Da jeg forbinder kemi med det “farlige” har jeg valgt farven sort til at symbolisere det med. Jeg ved, at det er sat meget sort/hvidt op, men ideen er også at fange folks opmærksomhed.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Karnıyarık - auberginebåde med kødfyld