Byens bedste boller

Ramadankage til naboer

Uffe har haft lyst til gulerodskage i noget tid og igår tænkte jeg, at det måtte være på tide at kaste mig over det. Det er liiige det med at få revet de gulerødder, som man kan gøre til det store projekt i sit hoved – ihf. når man har en lille én, men hold op, hvor gik det stærkt med at lave den. Så stærkt at jeg helt glemte, at jeg normalt plejer at bruge en stor bradepande, så det undrede mig virkelig, da kagen var helt ubagt i den lille springform, jeg havde brugt. Ammehjerne? :-).

Men det var egentlig perfekt, for jeg fik bare skåret den halvt over efter lang tids bagning, og så så det også finere ud, når vi skulle gå rundt med den til naboerne. Som skrevet her, vil vi i løbet af Ramadanen være lidt bedre til at dele af vores mad med naboerne. Munira syntes også bare, at det var så hyggeligt, og da vi var færdige, ville hun slet ikke hjem, men blive ved i nabolaget, og heldigvis var der lidt kage til naboopgangen også.

Jeg husker fra min barndom, at vi børn, blev brugt meget som transportører af mad til nogle af de ældre mine forældre kendte rundt omkring, og vi blev så glade, når vi så fik lidt slik af dem vi besøgte. Måske lidt pinligt, men jeg glemmer heller aldrig, at min tvilling og jeg tog over til min moster og påstod, at min mor skulle låne to æg, selvom det selvfølgelig ikke passede. Vi vidste bare, at hun altid havde noget chokolade, vi kunne få, når vi kom på besøg. Jeg husker bare så tydeligt, at vi kom udenfor, kiggede på hinanden og ikke rigtig vidste, hvad vi skulle gøre af de æg, vi havde fået. (Tror helst jeg vil lade det blive en hemmelighed, hvad vi gjorde med dem).
Især i Ramadanen deler man meget maden og inviterer hinanden hjem til hinanden, selvom det er hverdag og tingene ikke altid passer ind i den ellers travle hverdag. Det gør det dog lidt svært, at bryde fasten med andre i denne årstid, hvor solen går så sent ned og man har små børn. En ide er, at tage rejsesengen med sig. Det gjorde vi sidste år med Munira, og det fungerede fint med at putte hende i den og så bare få lagt hende over i klapvogn, så hun kunne sove videre , når vi skulle hjem – så ja, det bliver offentlig transport, som godt kan tage livet af én nogle gange. Ved ikke helt om vi tør kaste os ud i det med to børn. Skal nok sige til ;-).

Lækker saftig gulerodskage

Nåh, men selvfølgelig skal I få opskriften på den lækre gulerodskage:

3 dl olie
3 dl sukker
4 æg
1 tsk. salt
2 tsk. kanel
2 tsk. bagepulver
5 dl mel
1 tsk. natron
500 g revet gulerødder (grove side)

Glasur:
200 g flødeost
2 tsk. vanilje
100 g blødt smør
400 g flormelis

Olie og sukker piskes. Æggene røres i en ad gangen. Tilsæt resten af ingredienserne. Hæld dejen i en form, der er beklædt med bagepapir (Helst ca. 23×32 cm). Bag i 30-40 min ved 175 grader. Hvis formen er mindre, skal bagetiden bare forlænges.

Du kan følge mig på Instagram og se flere billeder: @2verdener
Like min Facebook-side her.
Følg mig på Bloglovin’ her, så du kan få en mail, når der er nyt på bloggen 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Byens bedste boller