Munira, kan du vokse op i fred?

Virkelig luftig og lækkertung dadelkage med en himmelsk karamelsauce!

Det her er godt nok en meget blandet blog, men det er vist LIGE det der kendetegner mig :-). Jeg kan ikke holde mig til én stil, eller også er det jo bare min stil. Jeg havde altså aldrig troet, at jeg ville skrive på den her måde, og at jeg ville få tid til det. Det har jeg så heller ikke rigtigt om dagen, og jeg sidder derfor mest om aftenen og dykker ned i denne verden, mens Uffe får fred til at læse bøger – han er helt glad for, at han endelig får tid til det :-D. Jeg har fået at vide, at det med bøger, det kommer først når ens børn er blevet lidt ældre, så jeg trøster mig selv med det.

Jeg ved altså ikke, hvad der skete for mig i forgårs, da jeg skrev det meget følelsesladede indlæg om Munira. Uffe var ude at drikke en kop kaffe med sin ven, børnene var puttet, og jeg fik pludselig lyst til at skrive. Det kom bare, og pludselig sad jeg dér med et stykke af mit liv. Jeg troede ikke rigtig, at jeg ville skrive så personligt, og var i tvivl om jeg ville udgive det, men så kom det: Der er noget jeg gerne ville ud med, og som jeg kunne håbe, ville få nogen mennesker til at se tingene fra en anden vinkel. Og kunne jeg da få nogen til at ændre synet på nogle ting, så måtte jeg da klikke “Udgiv” :-).

Nå men lad os hoppe over til noget lidt andet. Jeg må ærligt indrømme, at jeg har lidt dårlig samvittighed, hvad angår kager for tiden, MEN jeg kan bare ikke holde mig fra det. Det gør det ikke bedre, at Uffe lige har bagt en æbletærte (sikker på at Munira har tvunget ham), mens jeg lige var ude med nogle veninder. Og han har selvfølgelig pisket FLØDE til, for creme fraiche er ikke fed nok :-S.
Jeg skal til min venindes kandidatfest på lørdag, hvor jeg skal have presset mig ned i en gallakjole og en 30 års fødselsdagsfest på søndag, og jeg havde håbet på at smide nogle kilo ved at sulte mig lidt i en uge :-D. Det gik ikke helt efter planen, og da jeg i går tog forbi Uffes arbejde for at overraske ham, følte jeg mig lidt sjov, da jeg i stedet for kage havde taget nogle påskeliljer med til hans kontor 😀 Tror nu at han var ret glad for det uspiselige, jeg havde med. Jeg synes altid, at det er lidt sjovt at se, om man støder ind på “kendte” i DR Byen, men det er ikke altid jeg kan genkende dem, fordi de ser så små og tynde ud i virkeligheden :-D.

MEN denne her superluftige dadelkage med en skørtung karamelsauce er ikke for sarte sjæle! Især ikke hvis man laver tredobbelt portion, som jeg gjorde. Jeg føler næsten, at jeg skal til at servere kagen for jer :-). Den er så enkel, men alligevel speciel med denne her lækre karamelsauce, som gør den meget sød – helt som Uffe vil have det, eller faktisk mest som min ældste svoger vil have det :-). Da vi havde min storesøsters, tvillingsøsters, lille og mellemsøsters familie på besøg i sidste weekend, var der ingen tvivl om, at jeg skulle bage denne her kage. Min svoger er nemlig ikke helt til alle slags kager, og inden de kom, nævnte han, at han stadig ikke kunne glemme den kage, jeg havde bagt for ca. 2 år siden! Ja, hvad gør man så!? Jeg søgte på hele nettet og fandt en opskrift, som jeg mener er den rigtige :-D. Hvor er det dejligt, at den kommer på bloggen nu og bliver indviet i Esras univers – velkommen dadelkage :-).

dadelkage dadler kage  dadelkage dadler kage

Så nu holder jeg min mund, så I kan få kagen :-). Den skal slet ikke være så høj, som på billedet – det er som sagt, fordi jeg lavede en alt for stor portion.

KLAR PARAT!
Kagen
200 friske dadler, udstenede (jeg bruger de bløde iranske i en pakke for 25 kr)
2 dl vand
1 tsk natron
180 g brun farin
125 g blødt smør
3 æg
175 g mel
¼ tsk salt
1 ½ tsk bagepulver

Karamelsauce:
1,5 dl piskefløde
125 g brun farin
100 g smør
¼ tsk salt

BAG!
Kagen
Tænd oven på 180 grader.

Kom dadlerne (200 g udstenede) i en lille gryde med vand (2 dl). Skallen løsner sig, og du kan pille det meste væk med hånden (ellers gør det ikke noget, at der er skal på). Få det op at koge, men fjern hurtigt gryden fra komfuret, når der begynder at boble. Mos evt. med en gaffel og tilsæt natron (1 tsk). Lad det køle lidt af.
Pisk smør (125 g) og brun farin (180 g) til en luftig masse. Pisk æggene (3 stk) i et ad gangen. Kom derefter mel (175 g), salt (¼ tsk) og bagepulver (1 ½ tsk) i. Vend dadelblandingen i dejen og rør det hele forsigtigt sammen. Dejen er meget tynd, og det er meningen!
Hæld dejen i en smurt form på omkring 25 cm i diameter og bag kagen i ovnen ca. 35 min ved 180 grader. Tjek at kagen er gennembagt.

Karamelsauce
Bland det hele sammen i en tykbundet gryde og bring det i kog under omrøring. Lad det småkoge i ca. 5 minutter eller mere, til konsistensen bliver lidt tykkere.

Jeg siger bare LAV den! Og skriv endelig om det i kommentarfeltet nedenfor, så jeg kan høre, hvad du syntes om den 😉

Velbekomme!

 dadelkage dadler kage

 dadelkage dadler kage

Du kan følge mig på Instagram: @2verdener
Like min Facebook-side her.
Find mig på Bloglovin’ her.

18 kommentarer

  • Helle

    Hej Esra,
    Super skøn blog du har, tak for at være et forbillede for vores samfund, en af de stærke, skønne kvinder 🙏🏽
    Gordon Ramsey laver sin daddelkage med en karamelsauce tilsat banan, det er vildt lækkert. Prøv at køle saucen lidt og så blende den med en banan, det smager himmelsk.
    Må dig og dine blive forskånet for virus i denne tid
    Kh. Helle

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Kære Helle

      Tusind tak for dejlig kommentar, der varmer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annelise Juul

    Jeg har bagt den, wauv den smagte godt. Den er til den søde side, men super god til en kop kaffe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Ja, det er til den søde side, så det går at drikke min kaffe uden sukker 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne Randrup

    Kære Estadio
    Har lige fundet din opskrift og den skal da prøves

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mariam

    Jeg kunne godt tænke mig at høre om den 200 styk Dadler vi skal bruge , eller anden måske g ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Hej Esra

    Den Ser helt vild lækker ud din daddelkage !
    Ville høre om jeg kan skifte melet ud med mandelmel istedet gr gluten allergi!

    Solskins hilsen
    Helle

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Hej Helle
      Tak! Den er virkelig lækker, og jeg tror selv, at jeg vil prøve den med mandelmel. Jeg ved ikke, hvordan det vil blive, men tvivler på at den vil være ligeså luftig. Det gør dog ikke noget, for det er virkelig kombinationen med karamellen der gør den rigtig god, så jeg er sikker på, at det også vil lykkes med mandelmel ;-).
      I forhold til hvor mange personer kagen er til vil jeg nok sige ca. 8-10 personer, men synes det er rigtig svært, for hvor mange spiser hver person? :-). Og der er jo forskel på mænd og kvinder! :-D. Jeg har erfaring med at kvinder kan synes, at den er for tung og sød og tager derfor kun et styk, hvorimod mænd ELSKER, at den er sød og tung og spiser flere stykker! :-D.

      Det er faktisk også noget tid siden, at jeg har bagt den, så jeg husker det ikke helt, men så må jeg jo bage den igen! 🙂

      Hvis du er hurtigere end mig og prøver med mandelmel, så sig lige til! 😉

      Søde hilsener
      Esra

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Hej Esra

    Vil høre om du tror jeg kan skifte melen ud med mandelmel istedet gr gluten allergi ?

    Hvormange personer er kagen til ??

    Kbh
    Helle

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laila

    Hej Esra,

    Jeg har lige nogle dadler fra jul. De skal bruges til denne kage 🙂

    I øvrigt tak for en dejlig udsendelse med dig og din søde familie.

    Kh. Laila

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Hej Laila

      Det er den helt rigtige kage, du vil bruge dine dadler på ;-). Jeg må også snart have bagt den igen. Tak! Er glad for at høre, at du syntes om udsendelsen ;-).

      Dadellige hilsener 🙂
      Esra

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aisha AJ

    Vil bare give Kaj ret.

    Tidligere opskrift på dadelkage jeg kastede mig ud i, havde tendens til at blive for tør i kanterne.
    Den var så lækker blød og svampet denne her. Dejligt at du deler de her gode opskrifter med os andre.

    Og Ramadan kariam I øvrigt, Tak for at være en inspirationskilde i mere end en forstand 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Tusind tak kære Aisha!
      Altid dejligt at høre og er helt enig i at denne her kage er helt vild svampet – jeg blev jo fristet til at bage den forleden, og det er bare så lækkert, at den er så luftig – og så den karamelcreme, mmm :-). Jeg vil med glæde dele alle mine gode opskrifter, så andre også kan få glæde af dem ;-).
      Ramadan kareem til dig også – tusind tak! Hvor er du sød med dine ord!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kaj

    Hej. Jeg har lavet din kagen. Den var kæmpe succes og smagte fantastisk. Min kæreste og jeg var meget tilfredse med resultatet. Jeg har set et par andre opskrifter, men det var din som blev valgt til at vi skulle prøve at lave. Vi synes at din opskrift var nem at gå til og nem at følge uden at det blev for meget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Hej Kaj!

      Det er jeg da rigtig glad for at høre! Jeg elsker bare den kage, og har virkelig fået lyst til den nu :-). Er rigtig glad for at høre, at du valgte min version – jeg prøver nemlig at gøre det nemt og overskueligt – skønt at høre! :-).

      Rigtig god dag til jer!
      Venlig hilsen
      Esra

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Hej Kaj!

      Det er jeg da rigtig glad for at høre! Jeg elsker bare den kage, og har virkelig fået lyst til den nu :-). Fedt at høre at du valgte min version – jeg prøver nemlig at gøre det nemt og overskueligt – skønt at høre! :-).

      Rigtig god dag til jer!
      Venlig hilsen
      Esra

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Munira, kan du vokse op i fred?