Det har altid ligget i mig, at jeg skulle have børn. Hvis ikke via mine egne æggestokke, så skulle jeg adoptere. Jeg husker endda tydeligt fra rebeller-tiden, at jeg var meget optaget af at belære andre om, at det var vigtigere og mere meningsfyldt at adoptere og redde fattige børn end af producere nogle nye. Altså før jeg mødte Uffe. Vi mennesker er sgu ret egoistiske. Jeg var ikke tro mod mine idealer særligt længe, for da jeg endelig fik Uffe efter vores seje kamp, blev næste projekt selvfølgelig at producere børn af eget kød og blod. Væsener, som skulle skabes af det kød og blod, som havde oplevet kampen og vores historie og kærligheden. Vi skulle putte det hele ned...

Hvordan skal vi være mennesker med god samvittighed. Min evne til at fortrænge er jeg snart ved at miste. Hvilke andre værktøjer skal jeg gøre brug af? Jeg ved, at jeg ikke kommer til at rykke en dyt med det her indlæg. Der vil blive ved med at være krig, ved med at dø mennesker, ved med at være børn, der lider. Lige så meget som jeg er overtaknemmelig over vores børn, lige så meget gør det mig ondt, fordi jeg har børn. Løgn Esra. Det gør ikke ondt på samme måde – det kan ikke sammenlignes, Esra – det vil være hån mod dem, der ikke kan få børn. Jeg prøver igen: Jeg kan hver dag relatere til forestillingen...

Halløj de damer! Wow et indlæg, jeg ville have skrevet én af aftenerne nede i Marrakech er nu blevet til den ultimative guide til Medinaen, fordi jeg simpelthen ikke har haft tid til at skrive herinde, og i stedet er det blevet til få klatter ad gangen. Håber at I i mellemtiden nyder de sommerstråler, jeg har bragt med hjem fra de sydlige egne og vær lige lidt tålmodige, ik? Hvis jeg skal være ærlig, havde jeg lidt større forventninger til vejret, da jeg tjekkede vejrudsigten dagen før hjemkomsten, men man glemmer hurtigt, hvor koldt 9 grader er i forhold til 20 grader, og jeg blev simpelthen nødt til at bede svigermor om at låne mig hendes vinterjakke, da vi...