Vi gjorde det! Vi rejste med to børn! I maj måned og til Tyrkiet. Det er aldrig sket før :-D. Isak er lige fyldt 1 år og kan ikke rigtig gå, så vi var forberedte på, at han skulle kravle rundt alle steder! I lufthavnen med al den ventetid, i flyet på den smalle gang, på hotellet i restauranten og måske på gaderne i Tyrkiet – ja på alt det snavs med bakterier og det hele. Uffe og jeg er heldigvis meget afslappede omkring hans færden på ulækre gulve – jo mere han bliver udsat for, jo mere lækker bliver han – udrustet til at klare verdens grusomheder, stærk og immun :-D. Hvad jeg derimod kan frygte er de tophygiejnebevidste...

Dette indlæg skulle jeg have delt med jer, inden vi tog på ferie for 10 dage siden, men jeg fik alt for travlt med pakning, svigermor på besøg for at sige farvel og fejre Isaks 1 års fødselsdag, og havde for lidt adgang til internettet i Tyrkiet, meeen nu er jeg tilbage 🙂 I øvrigt kommer der et indlæg om vores tur til Tyrkiet, hvor jeg deler lidt om mine erfaringer og must-see steder i Istanbul. Vi var nu også i Antalya på et badeferie-hotel – tænk at jeg fik overtalt Uffe til et all-inclusive børnevenlig ophold. Jeg kan godt mærke, at han er endt med at være meget taknemmelig :-D. NU tilbage til alle de ting, jeg har lovet...

https://www.youtube.com/watch?v=CJNEl5Up__k Nogle gange tænker jeg, om jeg virkelig er mærkelig, eller om jeg bare er lidt for optimistisk. Der er jo ingen tvivl om, at jeg måske har en tendens til at gøre nogle ting, som mange tænker på at gøre, ideer de får, men som de aldrig rigtig kommer videre med, fordi det kan virke uoverskueligt. Tro mig, sådan har jeg det også mange gange, men når jeg så lige vælger at tage et skridt og kan mærke, at andre så hjælper mig videre med skridtene, så tænker jeg, at jeg bare må skridte videre. Det er lige præcist dét, der skete, da jeg fik ideen om at omskrive den følelsesladede børnesang “Solen er så rød, mor”. Jeg elsker...

Da jeg loggede på Facebook idag, tænkte jeg, at der nok var sket noget – med mig, men som jeg ikke vidste – kun andre. En masse notifikationer, tags og beskeder i min indbakke om denne her artikel vedr. besøgsbaby på plejecentre. Ja, det her billede har dukket op på min skærm flere gange. Hvor er I søde, at I har tænkt på mig og på det indlæg, jeg har skrevet om vedr. min ide til legestue på plejecentre. Jeg må indrømme, at da jeg læste indledningen i artiklen stod jeg lidt af. Der står: “Både hunde og babygrise har fungeret som besøgende hos de ældre, men en ansat i Aarhus Kommune tænkte, at babyer også kan gøre gavn”. Det her...