Jeg fik denne fine bog ind ad døren forleden, og jeg har glædet mig til at bladre den igennem og savle over spændende salater og kigge på flotte billeder af råvarer og salater – eller skal vi kalde det kunstværker, hehe, som jeg ved, Ditte fra The Food Club mestrer på sin helt egen måde. I ved det jo, jeg elsker Ditte, og hun har en særlig plads i mit hjerte, fordi hun var så imødekommende, dengang jeg spurgte hende, om hun ville være med til at samle penge ind til krigsramte børn. Hun er udover at være helt nede på jorden også smuk, vildt dygtig til at lave mad, style den og fotografere den. Det var også derfor, hun...

Hej fra hjembyen i dejlige Brabrand, venner! Vi kom kom hjem i går fra København efter et meget kort fødselsdagsbesøg i weekenden. Jeg håbede, at jeg lige kunne stykke et weekendindlæg sammen til jer i går, for jeg kan simpelthen ikke presse meget mere sammen af tanker, jeg har haft de sidste par dage ind i mandagsindlægget i dag, men jeg nåede det ikke, var for træt og så’n noget, så nu får I to indlæg i dag ;-). Wow! Hvor har det været en vild vild uge. Ahmen kender I det? Jeg har simpelthen rykket mig i denne uge, jeg kan mærke det, hehe. Erkendt og erkendt og bare bevæget mig rundt i en erkendelseszone (opfinder lige et nyt ord, tror jeg)...

Så blev det da onsdag uden mandag, jeg mener mandagsnederdel, hehe. Det skulle jo ske en dag. Ej, men så’n røg den weekend, og jeg ved faktisk godt, hvordan det kunne ske. Det hele kører bare for tiden, og det er jo meget godt, og jeg nyder virkelig fleksibiliteten med legestue-projektet. Jeg troede egentlig, at jeg ville få mere tid til bloggen, når jeg nu skulle stå for mit legestueprojekt på plejehjem på deltid, men når jeg også vil benytte lejligheden til at hente børn tidligt fra vuggestuen, børnehaven og skolen (ja, forestil dig lige :-P), så er der egentlig ikke meget tid tilovers til bloggen. Lige nu bruger jeg en del tid på at køre rundt til alle interesserede plejehjem...

Jeg havde en fysioterapi-tid i morges kl. 9.10 for at få løsnet op i mine stadig ret spændte ammeskuldre med masser af guf i, som fysioterapeuten kalder det, hehe, mmm guf :-D. Den unge dame er lige min kop te og ved hvilken terminologisk strategi, hun skal bruge over for mig, når hun er så bekymret for min belastede nakke og skuldre efter de tre fødselssessioner de sidste 6 år, og jeg ammer jo stadig Nora og er stadig meget dårlig til at finde den rigtige stilling, når jeg ammer hende liggende ved siden af mig kl. 6.45, fordi jeg ikke gider stå så tidligt op :-D. Hun elsker det, og det passer mig fint, bare ikke mine skuldre, og...

Kaka, puha, lort, bæ, det store, adder – “kært” barn har mange navne. Der findes vel ingen fornuftige normale mennesker, der synes, at det er sjovt at skifte bleen på deres små børn. Det er virkelig en periode i mit liv, jeg glæder mig til at få overstået – og alligevel ikke. For det er jo også i denne fase, de er så nuttede, charmerende, fyldte med ubetinget kærlighed og giver os endnu mere livsglæde med deres skøre pludren, ansigtsgrimasser og højlydte uimodståelige grin og blikke. Men den der puha-del, ik? Den kunne jeg godt undvære, og hvis du har drømt om en familie med mindst to børn, så har det sine fordele at vente, til den ene i det mindste er...