Der er mange, der ikke helt forstår, at jeg har sat min karriere som farmaceut på hylden, at jeg har fravalgt det sikre og turdet gå en anden vej. Samtidig er der mange, som efterspørger mere tid med familien, mindre hamsterhjul, mere samvær, mere nærvær. Der er ingen tvivl om, at jeg har brugt alt for mange timer på frivilligt arbejde og haft lidt ondt i maven til tider i forhold til det økonomiske herhjemme. Fleksibiliteten var bare altafgørende for mig. Jeg sagde mit job op som toksikolog i Miljøstyrelsen, drog til hjembyen Aarhus med en kommende barsel og handlede på ideen om at skabe musikalske legestuer på plejehjem til fordel for ældre på plejehjem og barslende/hjemmegående forældre. Jeg fik...