Dyrker de der tyrkiske rødder og barselslivet – içli köfte – bulgurboller med kødfyld

Jeg fik endelig gjort det – ja udover de bulgurboller med kødfyld, fik jeg tid til lidt caféhygge i løbet af ugen, hvor jeg sad heeelt alene på Café Viggo (lyder da næsten ensomt), men tro mig det var TILTRÆNGT! Faktisk rumlede min mave så meget af sult, at jeg bare blev nødt til at kaste mig ind på den nærmeste café efter erkendelsen af, at jeg ikke når at januarshoppe alle butikker i Aarhus på én dag  – især ikke når børnene skal hentes tidligt, og jeg først selv var inde i byen kl. 11, og nej, jeg kendte ikke Café Viggo, men det var min mave også ret ligeglad med, og den tapas-ret, jeg fik, levede fint op til dens forventninger! Min vejr-reporter Uffe fortalte om det kommende snevejr, så jeg skyndte mig derfor at aflægge byen et shoppingvisit, så drømmen om barselsliv og shoppe januarudsalg i fred og ro kunne udleves, MEN helt ærligt, hvor sjovt er det lige at gå rundt med flere poser og en stor mave? Nu er det ikke fordi, jeg er typen, der shopper amok, men det er ikke altid, at jeg orker prøverum, især ikke med den her mave, så jeg ender tit med at købe tøjet hjem, og det vejer altså noget. Jeg havde lovet Uffe, at jeg ville nå at sidde på en café og bare slappe af, og det endte det da gudskelov også med – er sikker på at det var en mere fornuftig oplevelse for babyen :-).

Næste uge bliver vildt hektisk for os, og jeg kommer til at røbe nogle af de store ting, der sker i vores liv – ja, jeg har så meget jeg skal nå inden baby kommer – og fundet på et navn! 😀 (HJÆLP gerne med pigenavne!). Vi er også begyndt på optagelser til et TV-program, som jeg fik afsløret på Instagram (kommer mere om det!), og ja det hele tager bare meget tid. Jeg havde virkelig troet, at jeg kunne være mere aktiv på bloggen, nu hvor jeg er gået på barsel, men dét at vi ikke har vores eget hjem (endnu), og at vi bruger meget tid på at være sammen som familie fylder bare en del, og sådan tænker jeg da også, at det skal være.

Det med at lave mad mens vi bor hos svigermor har faktisk været meget afslappende. Aftensmaden fylder minimalt hos svigermor – ikke at spise det, for det kan tage flere timer, og det er faktisk noget af det jeg beundrede meget i starten, at den mest simple ret skulle nydes ved bordet med lange snakke. Hun er meget til praktiske retter, og vi bruger ikke så meget tid på madlavningen i forhold til nogle af de meget svære tyrkiske retter :-). Og hvis jeg så står i køkkenet og tager tjansen, for Uffe kan godt savne min mad, så nyder jeg det faktisk på en anden måde her. Jeg kan godt mærke, at der er en anden hygge over madlavningen, når jeg kan se, at børnene hygger sig med deres farmor på gulvet i stuen, mens Uffe ordner andre praktiske småting. Det er jo bare sjovere at lave maden, når man har roen til at lave det, og det har fået mig til at tænke på, om grunden til, at maden i en almindelig hverdagsfamilie-ting tit bliver en det-skal-bare-overstås-tjans er, at man netop ikke har tiden til at lave det i ro. Eller at man har dårlig samvittighed over, at man ikke bruger tiden med sine børn, nu hvor man nærmest ikke har set dem en hel dag.

Anyways, jeg kan i hvert fald godt mærke, at svigermor ikke har de helt store forventninger til mig, hvad angår mad (skønt!), og så kan man jo bedre lide at overraske med nogle af de lidt sværere tyrkiske retter. Der er mange retter, jeg har lært at lave i min barndom, hvor det faktisk er håndteknikken, der er det vigtige, men det er ikke alt, jeg har prøvet at stå helt alene med. Så da svigermor fandt hakket oksekød frem forleden i fryseren, tænkte jeg, om ikke det var nu, jeg skulle prøve at lave de her bulgurboller på helt egen hånd! And I did it! :-). Jeg vil meget gerne lave en kort video med, hvordan jeg former bollerne, men det bliver ikke nu, da kameraet er gemt væk i lageret sammen med alt det andet, og med det nye stativ vi købte til kameraet, er det hån mod det, hvis jeg bruger min telefon :-D. Derfor må opskriften også vente lidt, for uden video, bliver det lidt for besværligt at beskrive, hvordan man gør.

Så for ikke at snyde jer for mine tyrkiske evner, så kommer opskriften på de her bulgur-bomber meget snart 🙂

Du kan følge mig på Instagram på @2verdener og min nye private profil @esra.ap
Like min Facebook-side her.
Følg mig på Bloglovin? her, så du kan få en mail, når der er nyt på bloggen.