Hverdagstanker og lidt om hvor dette stykke cheesecake endte :-)

Jeg gør lidt, hvad der ikke er meningen med tingene – nu som ambassadør for Semper

Jeg er blevet spurgt, om jeg vil være ambassadør for Semper. Du ved, babygrød :-D. Altså til Nora. Hun er lige blevet fire måneder, og det er jo nu, man starter med sådan noget – eller nogen gør. Jeg/vi har både med Munira og Isak prøvet at holde den på ren modermælk, så meget jeg nu kunne, og først omkring 5. måned begyndte vi at give smagsprøver. Nora er bare helt vildt interesseret (og ja, faktisk snart 5 måneder), og bare jeg tager et glas vand, følger hele kroppen med, og hun prøver at kaste sig over det. I forhold til ambassadørskabet var jeg faktisk lidt i tvivl. Sådan noget færdigmad, altså! :-). Jeg vil jo ikke være ambassadør for noget, jeg ikke selv kan stå inde for, og betyder det nu, at Nora KUN skal spise færdigmad? 😀 (selvfølgelig nej). Jeg skulle sådan lige tænke over min holdning til det, for jeg går meget op i at babyer skal få, hvad der er mest naturligt, sundt og HJEMMELAVET. Med stigende fødselsrate herhjemme og bare allerede med nummer to i rækken, altså med Hr. Isaksen, fangede vi os selv i at købe langt mere færdigmad end hvad vi gjorde med Munira, og det er vel nok meget genkendeligt? Livet går lidt stærkere, og bliver lidt vildere med flere børn, især når man er på tur i byen. Efter flere overvejelser kom jeg til den erkendelse, at det også vil være helt forkert, hvis jeg gik ud og sagde, at jeg aldrig køber færdigmad, for det GØR vi jo. Og ved I hvad? Ja, jeg har selvfølgelig sat mig mere ind i sagen, for man skal kende sine produkter, hvis man vil være repræsentant for dem. Jeg sad og læste i de brochurer, jeg har fået fra Semper, som faktisk får min ammehjerne til at føle sig klog igen, når jeg læser om damptryk og lovgivninger :-D. Nu er det ikke meningen, at jeg vil fortælle jer alt om Semper, men når jeg læser noget, som jeg finder interesant, så er det altså noget, jeg gerne vil dele med jer.

Vidste du f.eks., at kravene til råvarerne i børnemad er væsentlig strengere end kravene til økologisk mad. Fødevarestyrelsen har meget strenge regler til børnemad. Der må ikke tilsættes hverken konserveringsmidler, kunstige sødemidler eller farvestoffer, og derfor påstår (ja, jeg er jo ikke ansat der, men vil gerne tro på dem som forbruger) Semper også, at deres råvarer er af den højeste kvalitet, som du kan finde på markedet. Men hvordan kan det så være, at deres frugtmos i glas kan holde helt til næste år, hvis der ikke er konserveringsmidler i? Den lange holdbarhed skyldes åbenbart trykkogning, som også er en måde at konservere på. Ja, som farmaceut får jeg lige flashbacks til studietiden, hvor vi eksperimenterede med autoklavering (trykkogning), som netop er en måde at forlænge holdbarhed på medicin på, så den køber jeg :-D.

Som jeg skrev om i mit forrige indlæg, så fik jeg faktisk lidt feber forleden, og jeg blev nødt til at tage noget smertestillende. Problemet (og måske lidt pinlige) er jo, at jeg ikke kan finde ud af at sluge tabletter, så jeg kiggede med store øjne på Uffe og håbede på, at der var yoghurt i køleskabet. Ja, heldigvis da! MEN ikke frugtyoghurt – og en knust tablet i smagsneutral smager virkelig grimt. Uffe var nærmest klar til at tage i Døgn-Netto, men jeg stoppede ham, grinede lidt og viste ham det glas frugtmos, vi lige havde fået fra Semper – med mango :-). Og der står sørme “fra 4 måneder” på, så det er liiige MIN alder :-). Jeg glemmer i øvrigt aldrig alle de gange, jeg har tømt mine yngre fætres og kusiners frugtmos eller vores efternøler i familiens, især den med æble og banan :-). Det er nu længe siden, og tænk at jeg også skulle spise min egen datters babymad og så endda med en så eksotisk blanding af knust smertestillende tablet. Tak Semper :-D.

Semper babymadSå ved du hvorfor det klikker, når du åbner låget :-).
Som overskriften antyder, så er indlægget sponsoreret, da jeg har indgået et samarbejde med Semper. Alt hvad jeg skriver er selvfølgelig helt min egen holdning ;-).

Sidste år blev min blog 2verdener.dk nomineret til “Årets bedste blog” hos Børn i Byen. Jeg håber, du igen i år vil hjælpe mig med at blive nomineret – det kan du gøre her.

Billede1

Du kan følge mig på Instagram på @2verdener og min nye private profil @esra.ap.
Like min Facebook-side her.
Følg mig på Bloglovin? her, så du kan få en mail, når der er nyt på bloggen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdagstanker og lidt om hvor dette stykke cheesecake endte :-)