Noget om børns hemmeligheder og et tip til køkkenet!

Processed with VSCO with f2 preset

Processed with VSCO with f2 preset

Mon ikke jeg lige kan knase et indlæg igennem, nu hvor Nora sover, Isak er hentet af farmor og lidt senere bliver hentet af Uffe, så de kan komme til tirsdagsgymnastik. Apropos gymnastik, så er det altså noget mærkeligt noget at have et hold med børn i alderen 2-5 år. Jeg siger jer, min knægt fatter ikke noget af de der yogabriller eller forskellige holdøvelser. Han suser igennem hele gymnastiksalen og er vist med til at forstyrre “undervisningen” lidt, men her må jeg sige, at vi fralægger os alt ansvar. Ja, man kan jo ikke forvente at 2-årige skal være på lydniveau med 5-årige :-D. Isak er bare ikke til at styre, hvis man slipper ham løs i en stor hal. Og Uffe bliver vist aldrig lige så begejstret for det der gymnastik som Isak, men bare de hygger sig lidt mand til mand og giver Munira fred til at lege med sin legekammerat, så har vi da fået noget ud af det.

I skal lige høre en hemmelighed fra børnenes verden. Ikke fra diverse undersøgelser eller noget. Helt live fra Muniratøsen og hendes legekammarat. Jeg elsker børns verden – den er så uskyldig. Jeg spørger dem i bilen på vej hjem om hvilken sang, de skal synge til klassefesten på torsdag. De svarer, at det er en hemmelighed, og at de ikke må sige det! Nå! siger jeg, hvad sååå hvis jeg ikke siger det til nogen. De kigger på hinanden og siger: Jamen okay, så må vi godt! Og så begynder de at synge sangen. Er det ikke bare sødt?

Jeg kom sgu lige til at foreslå Munira og legekammeraten, at vi kan bage, så jeg gør det kort. Jeg har lige det her lille tip, jeg vil dele med jer. Jeg opdagede nemlig min fane “Mine køkkentips”, som jeg har været dårlig til at skrive i. Jeg er generelt ved at redesigne bloggen og skal have ryddet op i de alt for mange faner, jeg har. Det ser jo helt forfærdeligt ud på telefonen. Har du indvendinger eller noget, du er træt af, eller omvendt, du synes fungerer super godt, må du meget gerne lige sige til, inden jeg laver det helt om.

Jeg var jo alene hjemme med Isak i fredags, og vi lavede en masse skæve pandekager – jeg siger jer, min tålmodighed blev virkelig sat på prøve, og jeg talte flere gange til 10 indeni mig. Jeg har virkelig lært at fortrænge den der alle-pandekager-skal-have-samme-størrelse-tanke, for ellers nyder man altså ikke at være i køkkenet med sit barn. Vi spiste dem med masser af flormelis og syltetøj, og jeg gemte de større af slagsen, som var helt deformerede, til senere (her mener jeg til Uffe :-). Jeg er virkelig typen, der får ideer i sidste øjeblik, så da jeg skulle servere dem for ham, fik jeg pludselig en ide til at præsentere det lidt pænere. Jeg fandt en rund metalring – ja du kan også bare bruge et glas eller helt tredie til det, hvis du er kreativ nok. Meget hurtigt kom der noget godt ud af det, synes du ik? 😀

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Færdigmad på glas og pulvergrød til babyer - gode men ikke altid "rigtige" madråd fra maai med 3 børn