Over 40.000 sidevisninger! Tak fordi du kigger med :-)

For fire måneder siden startede jeg bloggen – sammen med Isak kan man vel godt sige. Han kom til verden, og der gik ikke lang tid før jeg kunne se, at hvis jeg ville det med bloggen, så var det nu, mens jeg er på barsel – og ja, så kastede jeg mig bare ud i det.

Jeg synes tit, at jeg har set på andre blogs, at de skriver det samme om det her med, at de er overraskede over, at folk følger med, og at de slet ikke havde regnet med, at folk ville følge med, og at de egentlig bare startede, så familien kunne følge med. Jeg har aldrig helt forstået det – kan godt se, at det skal lyde, som om man ikke havde de store planer, og at det bare er så fedt, at folk alligevel gider følge med i deres “almindelige” liv. Omvendt udtrykker de åbenlyst deres glæde over at folk har lyst til at kommentere deres indlæg. JA, fordi det er jo det, der gør det sjovt at skrive – at få en reaktion, feedback eller føle at man inspirerer andre.

Nå, men som sagt, så tror jeg bare, at jeg vil være ærlig og sige, at jeg er oprigtig glad og taknemmelig for, at du har lyst til at følge med her – få inspiration, og læse med, når jeg deler mine tanker om at leve i to fede verdener. Selvfølgelig havde jeg da håbet, at så mange som muligt ville følge med, for det er jo kun på den måde, jeg kan “rykke” på noget. Jeg ved, at nogle emner, jeg berører, er lidt ømme og svært at reagere på herinde, og det er også derfor, at jeg mange gange har fået en besked på Facebook, og jeg vil sige: TAK! Du har virkelig gjort mig glad med din feedback og den ros, du har givet mig. Jeg er så glad for, at jeg endelig har fået skabt denne platform, hvor jeg kan være med til at rykke nogle grænser, dele mine gode tips fra to verdener, lære mig selv bedre at kende og dele det med dig.

Og selvfølgelig handler det ikke om antal sidevisninger (det skriver alle andre også :-D), og det er jo rigtigt, men det er bare også rigtigt, at det gør det lidt sjovere, når man kan se, at man ikke er den eneste, der læser det, man har skrevet :-D.

Jeg takker virkelig ydmygt og håber, at jeg kan blive ved med at skrive herinde 🙂

OG billedet! Jeg fik endelig taget mig sammen til at kigge på de billeder, vi tog i sin tid, og TRO mig, det var slet særligt gennemtænkt eller noget. Uffe tog bare nogle billeder, og jeg troede aldrig, at de kunne bruges til sådan et-før-og-efter-billede, da vi ikke havde tid til at tjekke, om jeg stod helt samme sted osv. Jeg har dog formået at have det samme tøj på, så det er da altid noget, og fint synes jeg nu, at det alligevel er endt med at blive :-D.