Virkelig luftig og lækkertung dadelkage med en himmelsk karamelsauce!

Det her er godt nok en meget blandet blog, men det er vist LIGE det der kendetegner mig :-). Jeg kan ikke holde mig til én stil, eller også er det jo bare min stil. Jeg havde altså aldrig troet, at jeg ville skrive på den her måde, og at jeg ville få tid til det. Det har jeg så heller ikke rigtigt om dagen, og jeg sidder derfor mest om aftenen og dykker ned i denne verden, mens Uffe får fred til at læse bøger – han er helt glad for, at han endelig får tid til det :-D. Jeg har fået at vide, at det med bøger, det kommer først når ens børn er blevet lidt ældre, så jeg trøster mig selv med det.
Jeg ved altså ikke, hvad der skete for mig i forgårs, da jeg skrev det meget følelsesladede indlæg om Munira. Uffe var ude at drikke en kop kaffe med sin ven, børnene var puttet, og jeg fik pludselig lyst til at skrive. Det kom bare, og pludselig sad jeg dér med et stykke af mit liv. Jeg troede ikke rigtig, at jeg ville skrive så personligt, og var i tvivl om jeg ville udgive det, men så kom det: Der er noget jeg gerne ville ud med, og som jeg kunne håbe, ville få nogen mennesker til at se tingene fra en anden vinkel. Og kunne jeg da få nogen til at ændre synet på nogle ting, så måtte jeg da klikke “Udgiv” :-).
Nå men lad os hoppe over til noget lidt andet. Jeg må ærligt indrømme, at jeg har lidt dårlig samvittighed, hvad angår kager for tiden, MEN jeg kan bare ikke holde mig fra det. Det gør det ikke bedre, at Uffe lige har bagt en æbletærte (sikker på at Munira har tvunget ham), mens jeg lige var ude med nogle veninder. Og han har selvfølgelig pisket FLØDE til, for creme fraiche er ikke fed nok :-S.
Jeg skal til min venindes kandidatfest på lørdag, hvor jeg skal have presset mig ned i en gallakjole og en 30 års fødselsdagsfest på søndag, og jeg havde håbet på at smide nogle kilo ved at sulte mig lidt i en uge :-D. Det gik ikke helt efter planen, og da jeg i går tog forbi Uffes arbejde for at overraske ham, følte jeg mig lidt sjov, da jeg i stedet for kage havde taget nogle påskeliljer med til hans kontor 😀 Tror nu at han var ret glad for det uspiselige, jeg havde med. Jeg synes altid, at det er lidt sjovt at se, om man støder ind på “kendte” i DR Byen, men det er ikke altid jeg kan genkende dem, fordi de ser så små og tynde ud i virkeligheden :-D.
MEN denne her superluftige dadelkage med en skørtung karamelsauce er ikke for sarte sjæle! Især ikke hvis man laver tredobbelt portion, som jeg gjorde. Jeg føler næsten, at jeg skal til at servere kagen for jer :-). Den er så enkel, men alligevel speciel med denne her lækre karamelsauce, som gør den meget sød – helt som Uffe vil have det, eller faktisk mest som min ældste svoger vil have det :-). Da vi havde min storesøsters, tvillingsøsters, lille og mellemsøsters familie på besøg i sidste weekend, var der ingen tvivl om, at jeg skulle bage denne her kage. Min svoger er nemlig ikke helt til alle slags kager, og inden de kom, nævnte han, at han stadig ikke kunne glemme den kage, jeg havde bagt for ca. 2 år siden! Ja, hvad gør man så!? Jeg søgte på hele nettet og fandt en opskrift, som jeg mener er den rigtige :-D. Hvor er det dejligt, at den kommer på bloggen nu og bliver indviet i Esras univers – velkommen dadelkage :-).
Så nu holder jeg min mund, så I kan få kagen :-). Den skal slet ikke være så høj, som på billedet – det er som sagt, fordi jeg lavede en alt for stor portion.
KLAR PARAT!
Kagen
200 friske dadler, udstenede (jeg bruger de bløde iranske i en pakke for 25 kr)
2 dl vand
1 tsk natron
180 g brun farin
125 g blødt smør
3 æg
175 g mel
¼ tsk salt
1 ½ tsk bagepulver
Karamelsauce:
1,5 dl piskefløde
125 g brun farin
100 g smør
¼ tsk salt
BAG!
Kagen
Tænd oven på 180 grader.
Kom dadlerne (200 g udstenede) i en lille gryde med vand (2 dl). Skallen løsner sig, og du kan pille det meste væk med hånden (ellers gør det ikke noget, at der er skal på). Få det op at koge, men fjern hurtigt gryden fra komfuret, når der begynder at boble. Mos evt. med en gaffel og tilsæt natron (1 tsk). Lad det køle lidt af.
Pisk smør (125 g) og brun farin (180 g) til en luftig masse. Pisk æggene (3 stk) i et ad gangen. Kom derefter mel (175 g), salt (¼ tsk) og bagepulver (1 ½ tsk) i. Vend dadelblandingen i dejen og rør det hele forsigtigt sammen. Dejen er meget tynd, og det er meningen!
Hæld dejen i en smurt form på omkring 25 cm i diameter og bag kagen i ovnen ca. 35 min ved 180 grader. Tjek at kagen er gennembagt.
Karamelsauce
Bland det hele sammen i en tykbundet gryde og bring det i kog under omrøring. Lad det småkoge i ca. 5 minutter eller mere, til konsistensen bliver lidt tykkere.
Jeg siger bare LAV den! Og skriv endelig om det i kommentarfeltet nedenfor, så jeg kan høre, hvad du syntes om den 😉
Velbekomme!
Du kan følge mig på Instagram: @2verdener
Like min Facebook-side her.
Find mig på Bloglovin’ her.
Hej Esra,
Super skøn blog du har, tak for at være et forbillede for vores samfund, en af de stærke, skønne kvinder 🙏🏽
Gordon Ramsey laver sin daddelkage med en karamelsauce tilsat banan, det er vildt lækkert. Prøv at køle saucen lidt og så blende den med en banan, det smager himmelsk.
Må dig og dine blive forskånet for virus i denne tid
Kh. Helle