Hæklet ugletæppe med god samvittighed

Verdens nemmeste ret – Fettuccine med spinat

Jeg må ærligt indrømme, at jeg er stor fan af nemme og hurtige retter. Sådan tror jeg, at de fleste har det, når der er kommet en lille én og især familier, hvor begge forældre arbejder og kommer hjem til sultne børn. Vi lavede tit dobbelt portion, dengang jeg arbejdede (lyder som om, at det er en evighed siden), så vi ikke skulle tænke på madlavning dagen efter, men bare hygge med Munira.

hurtig nem fettuccine med spinat

Så kunne man selvfølgelig altid pifte lidt op med ekstra tilbehør eller noget. Hvor er jeg bare glad for, at Uffe ikke er kræsen :-).  Nu burde jeg jo have masser af tid til madlavning, men det er virkelig ikke meget Uffe får spist her i Ramadanen (jeg faster jo ikke, fordi jeg ammer), og vi fortsætter derfor med spis-madrester-fra-dagen-før-princippet.

Spinat er ikke noget, jeg spiser særligt meget, selvom jeg rigtig gerne vil pga. jernindholdet, og når man køber de store poser med friske spinatblade, kan jeg godt blive lidt bange for, at vi ikke får spist det hele. MEN nu har jeg fundet en god og nem ret at bruge det til og den smager rigtig godt! Opskriften er som sagt til to-dages mad og 4 personer kan nok blive mæt.

1 stor pose frisk spinatblade
500 g fettuccine
1 fed hvidløg
5 spsk olivenolie eller andet
3 spsk grøn pesto (eller mere, smag til til sidst)
Ekstra frisk basilikum (valgfrit)
Salt, sort peber, paprika
Pinjekerne eller hakkede mandler
Permasanost eller fetaost

Kog fettuccine i ca. 5 min eller efter anvisning på pakken. Hak spinatbladene hurtigt groft eller fine. Lav en marinade af olien, grøn pesto, presset hvidløg og krydderierne. Tilsæt spinat heri og bland marinaden med fettuccine og osten. Rist mandlerne eller pinjekernerne og drys det over retten.

Det er faktisk første gang, at jeg prøver med mandler og det smagte overraskende godt. Nogle gange er det godt, at man ikke har alt i sit hjem – så kan man blive lidt kreativ og finde på andet.

nem fettuccine med spinat

2 kommentarer

  • Semiha

    Nam nam..Det ser godt ud 🙂 Jeg bruger også fettuchini flittigt når vi skal have noget hurtigt mad. Prøv også at blande champignon med spinat. Det smager også dejligt:)
    Ellers kan jeg også finde på at bruge kyllingestykker med champignon i en sauce med kokosmælk, som jeg serverer ovenpå kogt fettuchine. Øverst kommer jeg frisk rukola på eller parmesan ost. Nam nam – nu bliver jeg helt sulten af al den mad:))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Mmm, det lyder også rigtigt godt. Har faktisk ikke eksperimenteret så meget med det, men vil helt klart prøve det, tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hæklet ugletæppe med god samvittighed