Åbning af Danmarks første legestue på et plejecenter – en succes! :-)

Jeg havde mange grunde til bekymringer på denne her store dag. Ville Isak sove, som han plejer? NEJ! Han skulle selvfølgelig sove dobbelt så længe, så jeg blev nødt til at vække ham kl. 12.40 og fór ud ad døren. Hvor mange ville der komme? Ingen? Så mange, at vi ville være nødt til at bede folk om at gå? Heldigvis var der den perfekte deltagelse – lige tilpas, så det heller ikke blev en stor mundfuld for de ældre. Og så havde jeg da også små sommerfugle i maven over, at TV2 Lorry skulle komme og dække dagen. Jeg har lige set det! Min hundrede år lange ævlen var selvfølgelig blevet cuttet ned, men et fint indslag var det. Du kan se det på TV2 Lorry’s hjemmeside lige her ;-).

Hvordan gik det så?

Som jeg sagde til kameraet, var det her virkelig et af de store øjeblikke i mit liv. Tænk at være med til at starte et nyt kapitel i andres liv; at fylde en anden form for glæde i de ældres hverdag; at være med til at skabe relationer på tværs og måske gøre venskaber til noget mere; måske til familie.

Jeg beklager, at jeg ikke har været hurtigere til dette indlæg, men Isak har absolut ikke givet mig lov til noget som helst idag, så det er først nu, jeg sidder i ro og prøver at tygge det hele igennem :-). Jeg skal et smut forbi Radio 24syv i morgen kl. 7, så lyt med, hvor jeg forhåbentlig får lidt mere tid til det hele.

Og her kommer billederne så! Selvfølgelig havde jeg glemt kameraet, og jeg ved da heller ikke, om jeg havde fået taget billeder, hvis Uffe ikke var kommet. Det er i øvrigt ham, der har taget billederne ;-). Jeg var så lykkelig over at se ham – ja det var nemlig en overraskelse, for jeg vidste at han skulle alt muligt vigtigt på arbejde, men han havde fikset det 🙂

legestue på plejehjem legestue på plejehjem legestue på plejehjem legestue på plejehjem legestue på plejehjem legestue på plejehjem legestue på plejehjem legestue på plejehjem legestue på plejehjem legestue på plejehjem legestue på plejehjem

Du kan følge mig på Instagram på @2verdener og min nye private profil @esra.ap
Like min Facebook-side her.
Følg mig på Bloglovin? her, så du kan få en mail, når der er nyt på bloggen ?

   

4 kommentarer

  • Hej Esra.
    Faldt over din blog – og dette initiativ. Det er simpelthen så fint et eksempel på medborgerskab, af fineste skuffe.
    Det varmer helt inden i, at se hvordan alle parter har glæde af hinanden. Jeg håber det inspirerer, til mange flere projekter af samme slags!
    Venligst Thilde

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Hej Thilde
      Tak for din søde kommentar – altid dejligt at høre fra andre :-). Det går rigtig godt med legestuen, og jeg håber, at jeg kan tage tidlig fri næste torsdag, for mine børn savner det vildt meget.
      Jeg er helt oppe at køre over, at flere er igang med at få etableret legestue forskellige steder i landet. Det varmer helt inde i hjertet at se, hvor stor en glæde det bringer hos de ældre. Håber også at der kan ske mere af den slags 🙂
      Kærlig hilsen
      Esra

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hejsa, jeg har lige set indslaget fra legestuen. Fantastisk initiativ! Jeg er ikke længere på barsel, men hvordan og hvem kan deltage? Samt hvornår er det?
    Mvh Anna

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Hej Anna
      Tak for det! ;-). Hvis man kan få tidligt fri, kan man faktisk sagtens nå at være med. Det foregår imellem kl. 13-16 hver torsdag, men der startes med sang/rytmik kl. 13-13.30, og det er også dér, at de ældre er mest frisk. Nogle ældre bliver helt til klokken 16, men de fleste begynder at gå tilbage til deres lejligheder ved 15-tiden. Nu skal det siges, at det kun var sådan sidste torsdag, som var første gang, så det er måske lidt overdrevet at skrive “plejer” :-). Du kan læse mere om det på Langgadehus’ hjemmeside, hvor der står lidt mere: http://www.langgadehus.dk/nyheder/legestue-paa-langgadehus.aspx
      Alle kan deltage :-).

      Venlig hilsen
      Esra

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerfugle, bObler, min Fætter! - Alt er klar til legestuen i morgen