Jeg kan ikke tilfredsstille alle - kom med bag om bloggen

Upss – giver jer ret – trækker ordet tilbage

0407

Det her er måske lidt pinligt, for jeg vil gerne indrømme, at jeg har brugt et ord, jeg ikke vidste hvad betød – eller altså, jeg havde da en forestilling om, hvad det betød, men jeg anede da intet om, at det betød noget så grimt. Jeg har det fra min svigermor, tænk engang, altså.

Jeg er lidt imponeret over, hvor godt I efterhånden kender mig, at I kan finde på at undre jer over de ord, jeg bruger. Jeg får altid lidt sved på panden og under tørklædet, når jeg får kommentarer til måden, jeg skriver på, og som jeg skrev om her, så er det for det meste positivt (heldigvis), meeen der er jo også noget, der hedder positiv feedback eller kritiske kommentarer, der har til formål at gøre noget godt for modtageren. Og dét kan jeg lære noget af! Sådan én af slagsen fik jeg så.

Jo, i mit indlæg om den gave, jeg fik fra svigermor, betegnede jeg det viskestykke, jeg ikke kunne finde som “forpulet”. Hallo, det lyder da som noget, man skælder ud på, og jeg har fanget det så langt, at det er et bandeord, men da slet ikke i ordets rigtige betydning! Jeg har det ikke vildt godt med bandeord, og foretrækker at bruge de lidt mildere af slagsen, som jeg skrev om her engang, og derfor vil jeg gerne trække ordet tilbage, tak. I stedet for forpulet vil jeg gerne sige forbistret, som i øvrigt også er et svigermor-ord (indsæt grine-græde smiley).

Jeg har selvfølgelig også skældt Uffe ud, som ellers plejer at læse mine indlæg igennem, men som åbenbart slet ikke gør sit arbejde godt nok! :-P.

Jeg er ret træt efter at have cyklet med ladcyklen, som jeg troede var løbet tør for strøm, men som jeg bare har aflæst helt forkert og derfor cyklet rundt på uden motorhjælp, selvom der altså åbenbart var fuldt opladt batteri! Jeg er ret spændt på dagen i morgen (ikke regnen), hvor vi skal fejre Eid, og jeg håber lidt på, at det var sidste dag med kage og kaffe kl. 00.

Sidste år blev min blog 2verdener.dk nomineret til “Årets bedste blog” hos Børn i Byen. Jeg håber, du igen i år vil hjælpe mig med at blive nomineret – det kan du gøre her.

Billede1

Du kan følge mig på Instagram på @2verdener og min nye private profil @esra.ap.
Like min Facebook-side her.
Følg mig på Bloglovin? her, så du kan få en mail, når der er nyt på bloggen.

   

2 kommentarer

  • anette elming nielsen

    Tror du er tilgivet. Et andet dansk udtryk hedder – der røg en finke af fadet – det er det der er sket for dig her. Bare sig pyt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg kan ikke tilfredsstille alle - kom med bag om bloggen