Drop forventningerne og få et bedre liv! Fødselsdag på bakkerne

Kø-bøn-havn! Here we come – og hvad skal vi se?

2010

Jeg startede dagen med at sluge en blanding af paraprofen, for jeg følte mig helt afkræftet og svag i kroppen. Normalt er smertestillende den sidste udvej for mig, hvis jeg ikke har det så godt, og jeg har tid og fred til en lur, men her stod altså København på spil, og jeg måtte handle meget taktisk og seriøst! Luren fik jeg også, mens min søster, mor og Uffe tog sig af børnene. Nu havde vi planlagt en Københavntur jo – og ja, det er sikkert fordi vi har PLANLAGT det, at der bare skulle dukke en forhindring op (vi er bedre til spontane ture). Eller måske skulle jeg bare ikke have krammet min syge veninde igår, som faktisk advarede mig om, at hun var syg. Uffe kiggede på mig med vi-dropper-det-bare-øjne, men det kunne altså ikke passe. Jeg fik ham overbevist om, at min krop er klar til det hele – ikke mindst vores Halloween-Tivoli-tur , som jeg har gjort klar til med vinterstøvler, vanter og hele molevitten. Jeg havde også udvalgt Noras favoritter fra Semper, som jeg bare syntes, havde gjort det meget nemmere at overskue rejsen, når vi nu hvor som helst kunne fodre tøsen – udover mælk selvfølgelig og tørre brødkrummer under diverse borde.

Vi sidder derfor nu i bilen og kører mod vores gamle by, vi forlod for 1 år siden og ganske vist kun har besøgt én gang siden da, og hvor er det da vildt, at det ikke er blevet til flere gange. Det har vi simpelthen svært ved at tro på og betragter det som et tegn på, at vi er faldet godt til her i Aarhus ?. Det kræver altså også lidt at overskue at rejse, når man har tre børn, og vi har faktisk valgt at parkere Isak hos farmor og er sikre på, at de nok skal hygge sig i nogle dage. Og ja, hvorfor kører man på der her tidspunkt? Fordi alle børn sover, og man ikke skal fodre dem konstant med noget ?.

Det er i i øvrigt første gang, at jeg prøver at skrive indlæg via WordPress-appen, og når jeg nu ikke kan sove, så vil jeg hellere bruge tiden fornuftigt og høre om I københavnere derude har nogle must-see cafeer eller butikker vi absolut skal have besøgt? Vi skal i hvertfald have prøvet Leckerbaer og falaffelfactory, som skulle være ‘nye’ steder – og nej det er ikke fordi, jeg prøver at spille smart med at vi har prøvet alt, der er over 1 år gammelt, for det er da næsten til at skamme sig over, at vi aldrig kom ind i Tivoli i de 11 år vi har boet der!

Og dette skrev jeg så igår nat, hvor jeg troede, at jeg ikke var træt, men alligevel faldt i søvn ?.

Med håbet om at vi ikke smører alt for meget københavnerdialekt på os, eller Københavnerregn for den sags skyld – kom endelig med must-see steder!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Drop forventningerne og få et bedre liv! Fødselsdag på bakkerne