Om at føle sig alene i frikvarteret

Når 1 dl kogt vand kan få mit hoved til at koge

cafeen i Aros

Brokkelok her til aften. Har søgt fire jobs, men kan ikke mere i den dur, og har spist kage hele dagen hos svigermor i anledning af hendes fødselsdag, så det springer vi også lige over i aften. Men kogt vand, den skal ikke kun jeg, men I også have fornøjelsen af. Jeg var i byen igår for at give kjolen fra Tiger of Sweden tilbage og skulle have fikset de sidste gaver til fødselsdagene her i weekenden – ja hele tre af slagsen, men den ene er nu “bare” nogle af dem fra klassen. Heldigvis slår de dem sammen, så ikke alle 27 børnefødselsdage kommer til at stjæle hver anden af vores weekender. MEN i byen: Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at stikke næsen ind i nogle af de øvrige butikker på Strøget, og jeg var ret god til at holde igen – lovede nemlig mig selv kun at gå efter mindst 100 %’s udsalg, hah! Nora sov vildt godt, og jeg lignede nok én, der havde mistet forstanden, fordi min krop bevægede sig i forskellige retninger på samme tid, fordi jeg slet ikke kunne beslutte mig for, hvordan jeg bedst kunne udnytte hendes sovetid i forhold til rækkefølgen af de ting, jeg skulle nå – store problemer her, kan I høre :-P. Takker i øvrigt mange gange hende, der har opfundet babyalarmen – ja, det må jo være en shoppingskvinde! Jeg tog bussen ind til byen og blev mindet om, at det er hundrede år siden, jeg sidst har haft den slags fornøjelse, da jeg på trods af, at jeg havde gjort rejsekortet klar i lommen, bare satte mig på et sæde, og først da jeg tolkede min medpassagers blik på mig, associerede det med en kontrollør og hoppede op af sædet og fór over til scanneren. Åh hvor jeg hader det, og mit hjerte var ved at hoppe ud! Min hjerne er vist lidt forvirret for tiden og jeg placerer skylden hos Jobnet, der har for mange workshops, men ingen pladser på de mest interessante (nej, det er ikke den med skriveteknik :-P). Bare så’n.

Jeg nåede ikke rigtigt at slappe af, da jeg vidste, at min rute gik fra Klostertorvet og skulle ende i Aros, og da sulten meldte sig ved frokosttid, stod valget mellen en god solid sandwich eller et gulerodsbrud fra Sallings bager OG en lille dessert to go, og det blev selvfølgelig sidstnævnte, for det er jo lidt sværere at spise en sandwich gående med barnevogn (siger vi bare :-P). Jeg var helt oppe at køre over, at Nora havde sovet igennem hele strøgturen, og da hun vågnede, var jeg netop ankommet til Aros, hvor jeg skulle købe et årskort til svigermor i fødselsdaggave, og jeg tænkte, at det passede superfint med, at jeg kunne give Nora mad på deres café. Jeg bestilte en friskpresset appelsinjuice til mig selv og spurgte ekspedienten, om de havde en mikroovn til at varme Noras mad op. Det havde de ikke, og jeg havde så kun “kogt vand”-metoden tilbage – ja ville egentlig bare blande lidt kogt vand i hendes kylling/ris-ret for at gøre den mindre iskold. Jeg spurgte så grinende, at de jo nok havde noget kogt vand, og om jeg kunne få lidt i en kop. Hun pegede på deres farverige kopper og sagde, at jeg kunne få kogt vand i de viste tekopper. Ja ja, det er jo bare til hendes mad, gentog jeg. Da hun begyndte at taste mere ind i pengeapparatet, afbrød jeg og spurgte, om hun ville tage penge for det. Tror I gudhjælpemig ikke, at hun svarede ja! 10 kr., svarede hun for kogt vand. Jeg gentog pænt og hjælpeløst – ja ikke fordi jeg ikke kan undvære en 10’er, men altså, at det jo bare var til en babys madopvarmning, og om hun virkelig ville tage penge for det. Først var der ingen reaktion, men så gav hun sig, selvom jeg kunne se på hende, at hun ikke var glad for det. Undskyld mig, men er det virkelig meget forlangt? Vorherre bevares, Nora skulle nok klare sig med kold mad, men jeg følte ikke helt, at det var på sin plads eller særligt pænt, og jeg har også svært ved at tro på, at det er fordi Aros har svært ved at betale huslejen, at de vil tage 10 kr for 1 dl kogt vand, og allermest var det nok fordi jeg aldrig har oplevet noget lignende andre steder.

Nå, men det var bare sådan lidt lufte-tanker-aften-nat-skriveri. Det der med at være blevet mor eller mor i byen giver åbenbart bare sådan nogle vildt spændende overraskelser og oplevelser :-D.

2 kommentarer

  • Helena

    Åhhhh Esra elsker SERIØS din måde at formidle dagens lille budskab på. Men hold fast blev squ også noget forbandet over at læse, at du skulle betale for kogt vand, hvad dulen er det for et samfund vi lever i.
    Næste gang kommer du bare ned til min arbejdsplads, der får du både gratis vand og opvarmning i mikrobølgeovnen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Åhh søde Helena! Tak for dejlig kommentar 🙂 Det er også sådan noget, der gør glad at høre. Ahmen, det er altså ret langt ude – det syntes mange også på Instagram, så det er da dejligt at vide :-). Det lyder da hyggeligt med dit arbejde – hvor er det da sådan lidt præcist? 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at føle sig alene i frikvarteret