Når penge gør mig lykkelig

Er det da ikke altid, at penge gør én lykkelig? Jeg ved ikke, om min ammehjerne vil tillade mig at færdiggøre dette lidt mere hjernecellekrævende indlæg, men jeg bliver simpelthen nødt til at skrive om vores penge og lykke, efter at jeg nu har set tre afsnit af det program, vi er med i om økonomisk ulighed på DR1 (En vej – to verdener). Et program vi takkede ja til at være med i, fordi vi selv syntes, vi havde nogle vigtige tanker om livet, som vi kunne dele – om hvorfor vi flytter tilbage til barndomsbyen, hvorfor vi kun spiser kylling én gang om måneden, hvorfor jeg bruger tid på at gøre noget for lokalsamfundet med tre børn, mand og nu hus, hvorfor vi hellere vil læse en bog for vores børn frem for at give dem en iPad, hvorfor vi hellere vil cykle på arbejde end at tage bilen, hvorfor man også skal tænke på andre og gøre noget for andre, hvorfor penge ikke altid gør os lykkelige. Og udover alle disse hverdagstanker kunne vi selvfølgelig også mærke, at der var interesse for den mere private sfære i forhold til vores “blandede ægteskab” qua min tyrkiske gellerupiserede baggrund og Uffes konvertering til anden religion. Det er ligesom ikke noget vi går og skjuler og har intet imod at fremlægge en holdning til, men det var ikke dét fokus skulle være, og det vil man da heller ikke tro, når temaet handler om økonomisk ulighed.

Vi blev kategoriseret på den velhavende side af Hejredalsvej – den “usynlige mur, der skærer igennem Brabrand” (som den mystiske mandestemme gentagne gange siger det). Jo, tak for info, kære stemme, og for at fortælle, at der findes sådan en vej, og at vi åbenbart er velhavende og ejer en arkitekttegnet villa i Brabrand Bakker, og at jeg er vokset op på den anden side af vejen – i Gellerupparken – og nu vender tilbage til byen – bare på den “rige” side af vejen.

Der er uden tvivl en masse tanker og historier, der ikke kommer med i programmet, ja både fordi alverdens timer og minutters optagelser bliver klippet fra, og fordi det ikke er alt fra vores liv, vi har udleveret til kære Danmark. Ingen tvivl om at jeg gerne ville dele nogle tanker om min fortid i forhold til at være vokset op otte mennesker i en 85 kvadratmeter stor lejlighed, om at være flyttet væk og stå på egne ben og nu kommet tilbage og hvilket menneske, jeg er blevet til og drømmer om at blive. De store tanker om familieliv, karriere og vores drømme for fremtiden. Tv er bare en svær platform, for der er ikke plads til meget. Og lad mig sige det lige ud! Bare fordi man lever på blok-siden, betyder det ikke, at man lever et dårligt liv, og fordi man har penge og lever på den “rige” side, betyder det ikke, at man lever et godt liv. SÅ skarpt kan det heldigvis ikke sættes op, og programmet viser faktisk meget godt, at uanset hvilken side man bor på, så har man fælles drømme for fremtiden og for ens børn.

Hvad er det, vi er rige på? Hvad måler vi rigdom på? Hvis det kun er ud fra materielle goder, er der i hvert fald noget helt galt med vores indstilling til rigdom og lykke. Et hus kan gøre os lykkelig, flotte møbler og fin have, men hvad nytter det hele, hvis jeg aldrig har tiden til at være i huset, fordi jeg arbejder hele dagen? Eller hvis jeg ikke har helbredet til at nyde det. Eller hvis jeg ikke har familie eller venner, jeg kan byde indenfor og dele min mad med. Ja, jeg tænker faktisk meget over det her med at bo i et villakvarter. Jeg har fordomme. Og det kan skræmme mig. Jeg har fordomme om, at folk på denne side lever et travlt liv, arbejder meget og ikke ser så meget til hinanden. At de ikke kender deres nabo to huse længere nede ad vejen. At de ikke har tid til at dele. At de har for travlt og knap nok har tid til deres egen familie. At de enten arbejder for meget for at have råd til at blive i huset eller at de bare er typen, der har travlt med at prioritere materielle goder. At de oftest kun kan glædes ved tanken om at bruge tiden med deres egen lille familie. Ja, fordi der ikke er tid til andre. Og det er heldigvis “bare” nogle fordomme, jeg har, som er klar til at blive brudt.

Jeg brugte min studietid på at spare penge op og var så heldig at have en udbetaling til lejlighed, da Uffe og jeg ventede Munira, og fordi banken troede på os, selvom Uffe stadig var studerende, kunne vi flytte fra 43 kvadratmeter kollegie til en lækker ejerlejlighed. Ja, vi var så heldige, at vi tjente penge på lejligheden, og det er nok den største grund til at vi kunne købe dette fine hus. Og i stedet for at spytte alle pengene i huset, har vi sat lidt til side, så vi lige den først tid er sikre på, at vi klarer det hele, og kan bruge penge på dét, vi synes, giver os værdi nu og her – ikke i huset, som alligevel først er vores eget om 20-30 år.

Det kan faktisk skræmme mig at have penge, og jeg kan få det helt dårligt af det, for det er som om, at jo flere jeg har, jo mere skal jeg huske at tænke på også at bruge dem på andre. Jeg kan være bange for, at jeg ikke har fortjent de penge, fordi de er kommet “ud af den blå luft”. Og jo, selvfølgelig gør penge os lykkelige, det giver en form for tryghed og magt, men når det er med til at gøre os til mennesker, der kun tænker på os selv og ikke har tid til at gøre noget for andre, så synes jeg, at det kan blive skræmmende. For den form for rigdom er en tom rigdom og uden værdier og giver i sidste ende hverken én selv noget eller dem omkring én.

Jo, se lidt fik jeg da skrevet, og faktisk så har Vores Børn lavet et interview med mig, og der kommer en rigtig fin artikel om det her med, hvornår vi er rige og lykkelige (skal nok indsætte link). Og for at vende tilbage til starten, så var mit skriv nok et udtryk for at vores tanker om familie og karriere ikke fylder så meget i programmet, som vi havde håbet på, men vi har fået en masse positive reaktioner, så det virker da som et plaster på såret :-D.

Se med i morgen, når det fjerde og sidste afsnit bliver vist på DR1 kl. 20.45.

Foto: Dorota Beres, Fotografier til minde om..

Du kan følge mig på Instagram på @2verdener og min nye private profil @esra.ap.
Like min Facebook-side her.
Følg mig på Bloglovin? her, så du kan få en mail, når der er nyt på bloggen.