Hvad tager man selvfølgelig med i børnehaven, når det er fødselsdag?

Karnıyarık – auberginebåde med kødfyld

Jeg kan slet ikke følge med i dagene og går med begejstringen om, at det snart er november, men at der stadig er så lækkert vejr derude. Efter en hyggelig sammenkomst med min mødregruppe i går, skyndte jeg mig hjem for at gøre klar til om aftenen, hvor Uffes kollegaer skulle komme til noget aftensmad. Jeg vidste med det samme, at jeg ville lave traditionel tyrkisk linsesuppe til dem og noget med auberginer. Jeg ELSKER auberginer, selvom jeg faktisk ikke var særlig vild med det som barn, og tror lidt det gælder de fleste børn. Jeg har dog fundet på at lave “aubergine chips”, som Munira er helt vild med og glæder mig til at dele det hemmelige krydderi, jeg bruger i næsten alt :-D.

Som sagt så ville jeg lave de her – hvad skal man kalde dem – auberginebåde med kødfyld (vil helst ikke oversætte, da det slet ikke giver mening, okay: maven skåret over :-S). Det er en meget udbredt tyrkisk ret. Der er forskellige måder at lave det på, da man f.eks. også kan fylde hele auberginer ved at grille/stege dem og så presse den sammen til en flad båd (faktisk den originale version). Du kan se billeder af det, hvis du googler “karn?yar?k”. Det er dog lidt nemmere og hurtigere at stege de små skiver, og så kan man bare spise flere stykker, hvis man skulle have lyst til det ;-). Man plejer at spise ris til.

Jeg havde købt 2 meget lange auberginer (tyrkiske), som jeg kunne skære i 3 stykker, vende på højkant og skære i 4 skiver hver, så jeg fik 24 meget små skiver. Jeg synes, at de blev for tynde, og jeg vil anbefale, at man skærer dem tykkere, da de skrumper, når man steger dem. Jeg vil sige, at hvis du køber “almindelige” danske auberginer, så kan du dele dem i midten og skære hver halvdel i 3 stykker (ca. 1,5 cm. i tykkelse). Jeg skriver opskriften, så den passer til 4 personer.

Et godt tip, hvis du vil undgå for meget fedtstof og vil spare på tiden, er at pensle auberginestykkerne og bage dem i ovnen i ca. 15 min. i varmluftsovn og evt. bruge “grill-funktionen” til sidst. Husk at vende stykkerne halvvejs.

Ingredienser:
2 store auberginer
250 g hakket oksekød
2  løg
1,5 tyrkisk grøn peber (de mørkegrønne som er stærke, hvis man er til stærk, ellers de lysegrønne, som ikke er stærke)
1 stk tomat
1 spsk tomatpure
1 fed løg
1/2 tsk chilipulver
1 tsk sort peber
1 tsk salt
1 tsk spidskommen
2 stængler bredbladet persille

Sovs til sidst
1 spsk tomatpure og 2 dl kogt vand, 1tsk salt, 1 spsk olivenolie (kan undlades)

Fremgangsmåde
Skær auberginerne midt over, vend stykkerne på højkant og skær nogle skiver, som er ca. 1,5 cm i tykkelse. For at yderstykkerne skal kunne ligge fladt på bradepanden skærer du et lille stykke af skrællen væk, så den ikke “gynger”. Pensl stykkerne med olie og salt og steg dem på begge sider til de er bløde og har fået farve.
Kom olie i en gryde, hak løg og peberfrugterne i tern (tag kernerne ud, hvis det er de stærke mørkegrønne) og svits det. Lidt efter svitses kødes sammen til det er brunt. Hak tomaten i tern og tilsæt den sammen med krydderierne, hvidløg og tomatpure og lad det simre til saften fra tomaten er næsten væk. Hak persille og bland det i kødet.
Fordel kødfyldet på auberginebådene. Pynt med tomat, persille og/eller grønne peber.
Sovsen: Kog ca. 2 dl vand og opløs tomatpuréen heri, tilsæt salt og olie. Fordel sovsen imellem auberginebådene og bag pladen i en forvarmet ovn ved 200 grader indtil tomaten ser bagt ud og sovsen er blevet tykkere i konsistensen (ca. 10 min).

karniyarik aubergine tyrkisk

Servér ris til.. Mmm 🙂

karniyarik aubergine tyrkisk

Jeg er nomineret til Børn i Byens pris som “Bedste blog”. Klik herunder og stem på 2verdener inden 10. oktober 2015, hvis du synes, jeg skal vinde 🙂

2.6

Du kan følge mig på Instagram på @2verdener og min nye private profil @esra.ap
Like min Facebook-side her.
Følg mig på Bloglovin? her, så du kan få en mail, når der er nyt på bloggen ?

   

4 kommentarer

  • Line

    Hej Esra! Jeg må have fat i nogle auberginer og prøve disse snart!
    Men jeg må først lige høre: Er det bare fuldstændigt forkert og utænkeligt, hvis man nu skar dem på den anden led; altså så de i stedet for blev runde? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 2verdener

      Hej Line
      Jeg har faktisk vist på min insta-profil engang, at jeg selv syntes, at jeg var så smart at skære dem i runde skiver 😃 Så jo! Det kan du, men det skal helst være nogle store auberginer, så det ikke bliver for bøvlet 😉 Omvendt kan det blive ret fint med små stykker.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Mette

    Jeg lavede de her til mig og min tyrkiske kæreste i går, og de smagte helt fantastisk. Næsten som dem jeg fik hos min svigerfamilie i Tyrkiet i sommerferien. Kom dig også til at lave augerginerne for tynde, men det ændrer jeg til næste gang.
    Tak for en god opskrift 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Esra

      Hej Anne Mette
      Mmm det lyder lækkert! Ja, man kan ikke lade være med at sammenligne med de “erfarnes” :-D. Vi må blive bedre til at lave dem tykke 🙂

      Søde hilsener
      Esra

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad tager man selvfølgelig med i børnehaven, når det er fødselsdag?