Tips til at gøre bleskift festligt

Kaka, puha, lort, bæ, det store, adder – “kært” barn har mange navne. Der findes vel ingen fornuftige normale mennesker, der synes, at det er sjovt at skifte bleen på deres små børn. Det er virkelig en periode i mit liv, jeg glæder mig til at få overstået – og alligevel ikke. For det er jo også i denne fase, de er så nuttede, charmerende, fyldte med ubetinget kærlighed og giver os endnu mere livsglæde med deres skøre pludren, ansigtsgrimasser og højlydte uimodståelige grin og blikke. Men den der puha-del, ik? Den kunne jeg godt undvære, og hvis du har drømt om en familie med mindst to børn, så har det sine fordele at vente, til den ene i det mindste er blefri, så du kan nå at trække lidt frisk luft ind imellem.

Sagen er den, at jeg tit har fanget mig selv stående dér ved puslepladsen på badeværelset i en undersøgende tilstand med store øjne rettet mod puha’en i bleen for at detektere det mærkelige indhold, man ved er resultatet af den mad, man har proppet sit barn med. Kæft det er ulækkert mange gange, vel altid, men jeg må indrømme, at jeg har oplevet at være begejstret til tider. Det er fascinerende at se, hvordan hele maskineriet maser og moser den føde, vi propper i vores unger, og hvordan farven, konsistensen og lugten skifter fra gang til gang. Jeg har desværre (endnu) ikke knækket koden for, hvornår den ultimative tilstand af puha’en forekommer, nemlig når den er fast, samlet og nærmest afstødt af bleen, så man næsten ingen vaskeklud behøver – uden at kunne betegnes som hård afføring – samtidig med, at den er lugtfri. Denne er klart min favoritoplevelse, men desværre også en sjældenhed, og derfor foretrækker jeg generelt at se det positive i den alsidighed, bleen også kan rumme. Så på med ja-hatten, og gør dig klar til at overraske manden næste gang jeres barn har lavet i bleen og tilføj lidt fest og farver med mine gode tricks til at gøre bleskift mere sjovt. Jeg kan tilskrive mig god erfaring med tre børn i bagagen og er sikker på, at mine tricks giver gode resultater. Variation i éns liv, ikke mindst i bleen, er nødvendig, spændende og udfordrende for parforholdet og nogle gange en øjenåbner for, hvor glad man egentlig skal være for, hvad vores krop er i stand til at udrette.

Farve

Savner du farver i bleen? Man kan sagtens blive træt af den sædvanlige brune farve. Helt ærligt, brunt, ret kedeligt og nok de færrestes yndlingsfarve. En nem, billig og sund måde at pifte farven op på, er ved at give dit barn rødbeder. Har lige tjekket anbefalingerne, og allerede fra 6 måneders-alderen kan du få glæde af denne effekt, men husk at advare manden inden, da farven kan forveksles med blod og derfor give en choktilstand. Rødbede er meget sød i smagen, og de fleste babyer er glade for det. Du skal være opmærksom på, at rødbede indeholder nitrat og bør derfor kun udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser (kilde, her).
Hvis det er din mand, der skifter babyen, så er tøsefarven måske lidt uinteressant (afhængig af hvilken type mand, du har) og for ikke at komme helt galt i byen med eksperimenteringen, så er armygrøn måske et bedre og sikkert valg. Farveresultatet får du selvfølgelig fra spinat, som du enten kan købe frisk eller frossen. Med spinat slår du faktisk to fluer med ét smæk, da man udover den fine militærgrønne farve også er med til at give sit barn jern, som sikrer vækst og gør dem klar til at flytte hjemmefra.

Konsistens

Savner du lidt kontrast til den finmoste masse og lidt modspil? Giv dit barn majs, og jeg kan næsten garantere, at selvom dit barn har tænder, så er det sjældent, at de søndersmadrer majsstykkerne helt i munden, for tit så sluger de dem bare, og på den måde får du den bedste oplevelse ud af det i den anden ende, når du skifter barnet. Endnu en fascinerende observation er det at se, hvordan majsstykkerne lykkes med at beholde den fine gule farve, og dermed også bidrager til det visuelle udtryk.
Tanken om noget mere fast end majs kan være fristende, men må advare mod at man ikke må give børn under 3 år hele mandler eller nødder. Barnet kan nemlig fejlsynke, så nødderne sætter sig fast i halsen, og taget prisen på nødder i betragtning, så er det ikke forsøget værd. Du kan dog altid give nødderne i en findelt form ved hjælp af en minihakker (link til god minihakker her), og på den måde opnår du også en mere grynet masse i bleen, som er bedre end en ensartet fast eller flydende konsistens.
En mere afdæmpet, rolig og blød kontrast til den ensartede puha-masse er rosiner, som næsten også kommer ud hele i den anden ende, dog ikke i en lige så interessant farve som majsene. Du skal være opmærksom på, at rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A, som stammer fra skimmelsvampe og er kræftfremkaldende. Små børn under 3 år bør derfor ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen (kilde, her).
Savner du en mere ujævn uhomogen masse med lidt udfordringer til den monotone barselstid, som kan give en oplevelse af at rykke på nogle grænser, så er mit bedste tip softkernerugbrød. Du får en yderst usammenhængende grynet konsistens med partikler, der klistrer sig fast til balderne. Hvis du vil hæve niveauet en tand mere, så er der ikke noget, der kan gøre det bedre end birkes, men jeg advarer, det kræver tålmodighed, præcision og gode våde skumklude at få af.
Er du træt af den alt for hårde klump, der kommer ud i bleen, så er det bare med at lægge tørrede svesker i blød og mose dem. De har en afførende effekt og giver seriøst den mest lækre cremede konsistens, you ever have seen.

Lugt

Okay, jeg tror at lugten af puha er lidt svær at sælge. Ligemeget hvor overbevisende, jeg prøver at få det til at lyde, så jeg tror bare, at jeg vil bruge anledningen til at skrive lidt om den positive side af den type ingrediens, som plejer at forårsage en grim lugt. Det er selvfølgelig fisk. Børn mellem 0 og 3 år bør spise varieret af både fede fisk som laks, sild og makrel, og magre fisk, som sej, skrubber, rødspætter og torsk. Barnet skal dog ikke spise de store rovfisk som tun(bøffer), gedde, helleflynder, sværdfisk, aborre, sandart, oliefisk, escolar, rokke og haj pga. indholdet af kviksølv. Det skal heller ikke spise tun på dåse, selvom indholdet af kviksølv i dåsetun generelt er lavere. Det skyldes, at for meget kviksølv kan påvirke hjernens udvikling negativt. Fisk indeholder D-vitamin, jod og selen, og det anbefales at barnet får det to gange om ugen fra 6 måneder (mest bare copy pastet, kilde her).

Jeg håber, at du kan bruge mine råd og måske få en bedre tilgang og bedre forhold til bleskiftningen. Der kan selvfølgelig være forskel på, hvordan børn reagerer på den mad, de indtager, og de overfor nævnte tips er udelukkende baseret på erfaringer fra vores tre børn og de tilhørende mødregrupper, der har været i tidens løb samt stor familie og netværk fra hele landet. De to yngste bruger stadig ble, og mine erfaringer er derfor dug”puha”friske. Jeg vil lige minde jer om, at alle tre børn er fra samme mand, så der er en vis statistisk usikkerhed forbundet med resultaterne.

Har du selv andre tips, vil jeg med glæde høre dem, og gerne til en mere homogen og “neutral” puha, da vi trænger til at komme lidt ned i gearet efter alt for festlig periode de sidste 6 år.